SF: Steen Gade ny formand for Folketingets Miljøudvalg

Dokumentation
Pressemeddelelse Onsdag den 28. november 2007 Kontakt: Steen Gade 33 37 44 12 / 33 89 25 09 Steen Gade ny formand for Folketingets Miljøudvalg Fra i dag indtager Steen Gade (SF) posten som formand for Folketingets Miljøudvalg. Steen Gade er en af dansk politiks største miljøprofiler - det nærmeste vi herhjemme kommer en dansk Al Gore. Af: Steen Gade, MF for SF Steen Gade er Danmarks mest erfarne miljøpolitiker og har arbejdet med området ubrudt fra 1981 og frem til i dag. Tilbage i 1980 erne var Steen Gade en af arkitekterne bag det alternative grønne flertal under den borgerlige regering. Posten som formand for miljøudvalget havde Steen Gade også op gennem 1990 erne indtil 1999, dengang han også var gruppeformand for SF. Steen Gade har sat adskillige grønne dagsordener; fra den første støtte til økologisk landbrug og indførelse af Ø-mærket over miljøstøtten (Mifresta) til ulande og til fokus på hormonforstyrrende stoffer og partikler. Som gruppeformand sikrede Steen Gade op gennem 1990 erne tillige, at miljø, energi og klima fik høj prioritet i finanslovsaftalerne mellem SR-regeringen og SF. Som miljøforkæmper har Steen Gade stor international erfaring fra talrige parlamentariske delegationer - bl.a. i forbindelse med Kyoto. Han tog også initiativ til det første europæiske samarbejde mellem nationale parlamentarikere ved årlige møder mellem alle de europæiske landes miljøudvalg. Og sidder i bestyrelsen for Globe Europe, en forening af europæiske politikere engageret i miljø. For en måned siden blev Steen Gade udnævnt til præsident for Globe Europe og har netop i sidste uge stået i spidsen for en konference i Bruxelles. Under overskriften "The road to Copenhagen" havde konferencen fokus på, hvordan miljøpolitikere og erhvervsliv kan stå samlet op til klimatopmødet i København. - Steen Gade blev direktør for Miljøstyrelsen i 1999. - Har været medlem af Nordisk Råds Miljøpriskomite. - Vicepræsident i Det Europæiske Miljøagtenturs bestyrelse. I 2003 forlod Steen Gade i protest mod regeringens alt for voldsomme nedskæringer sin stilling som direktør for Miljøstyrelsen. I tiden efter skrev han bogen Gades Europa , som handler en del om miljø og var med i forarbejdet sammen med bl.a. Grundfos-direktør Niels Due Jensen om at danne forummet for bæredygtig erhvervsudvikling, et forum som eksisterer i dag og har Due Jensen som formand. Steen Gade stillede på ny op til Folketinget i 2005 for at sætte miljø og klima på dagsordenen efter de spildte år med Fogh. Steen Gade blev valgt ind i Folketinget i 2005 og genvalgt i 2007. Klik her hvis du har problemer med at se e-mailen --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024