Mogensen i opgør med snæver blokpolitik
![Redaktionschef på Politiken Peter Mogensen er aktuel med bogen 'Dødvande', hvor han blandt andet kommer med en række forslag til, hvordan parlamentarismen kan videreudvikles.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/87072/4158.jpg)
![Anders Agner Pedersen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/Flere billeder 003-2-48.jpg)
Anders Agner Pedersen
JournalistJeg er jo ikke ude på at skabe en folkebevægelse. Jeg prøver bare at plante et intellektuelt korn i læserens hoved, som man kan gå og tænke videre over. Og så må vi se, hvor det tager os herfra.
Peter Mogensen
Redaktionschef, Politiken
De seneste syv år i dansk politik har været en ensidig affære, som dybest set ikke gavner parlamentarismen.
Det mener redaktionschef på Politiken Peter Mogensen som er aktuel med bogen 'Dødvande', hvor han på baggrund af et års dagbogsnotater trækker linjerne op i dansk politik, og afslutningsvis skitserer, hvad der er problemet.
For ifølge Mogensen er problemet, at Danmark i øjeblikket regeres af et meget snævert flertal, som tryner et meget stort mindretal efter forgodtbefindende. Og det skader parlamentarismen.