Miljøministeriet i et vadested

Danmarks Miljøundersøgelser er taget fra ministeriet og flyttet til Århus Universitet, og alle styrelserne er skåret kraftigt ned. Før havde man også udviklingsafdelinger i Miljøstyrelsen, der hjalp ministeren at tænke lidt længere frem.

Gunver Bennekou
Direktør, Danmarks Naturfredningsforening

En slagkraftig minister og et område med den stor politisk bevågenhed. To stærke kort, som embedsmændene i Miljøministeriet indtil november sidste år glædede sig over i form af Connie Hedegaard (K) og klimaområdet.

Men 23. november sidste år viste rygterne sig at være sande.

Connie Hedegaard, der havde stukket foden ind i Thor P.s grønthøster og stoppet besparelserne i ministeriet; hun, som havde fået sat fokus på miljø og klima i medierne og i regeringen. Ja, hun forsvandt sammen med ministeriets guldæg og stolthed: klimaområdet.

Et stort fokusområde, der giver et ministerium liv og tyngde. Med Danmark som vært ved klimatopmødet i 2009 ville ministeriet have fået en nøglerolle i bestræbelserne på at sikre en ny klimaaftale - der i sin yderste konsekvens drejer sig om at sikre livet på jorden, som vi kender det.

Men den prestigefyldte opgave tog Connie Hedegaard med sig til det nye Klima- og Energiministerium. Energiministeriet tabte Miljøministeriet allerede, da Anders Fogh Rasmussen (V) blev statsminister i 2001.

Altinget | Miljø har talt med en lang række nuværende og forhenværende embedsmænd fra Miljøministeriet. Ingen forsøger at lægge skjul på, at udskilningen af Klimaministeriet var et tab.

Trist, men rigtigt at fjerne guldægget
Men de mener ligesom et bredt flertal på Christiansborg, miljø- og erhvervsorganisationerne, at beslutningen er rigtig. Arbejdet med de mange andre vigtige områder i ministeriet ville lide under, at kæmpeopgaven med at forberede klimakonferencen i 2009 i København.

Før Connie Hedegaard fik sit nye ministerium, brokkede Dansk Folkepartis miljøordfører sig flere gange højlydt i medierne over, at Connie Hedegaard:

" - gav den som klimadronning ude i verden," mens hun havde for lidt plads i kalenderen til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

De fleste er enige om, at forhandlingerne for Connie Hedegaard ofte trak ud på grund af det store arbejde med klimaområdet, en række svære forhandlinger på miljøområdet kombineret med heftigt drilleri fra Dansk Folkeparti.

Guldalderen under Svend
Så hvad er det så for et Miljøministerium, som står tilbage?

Selv om Connie Hedegaard standsede nedskæringerne på Miljøministeriets område og fik tilført en milliard til naturgenopretningsprojekter - den såkaldte miljømilliard, så kom det ikke op i nærheden af styrken, som det havde, da Svend Auken fra 1993 til 2001 var miljø- og energiminister.

Den periode ses af embedsmændene og de grønne organisationer som ministeriets guldalder med store bevillinger, oprustning på personale- og udviklingsfronten og muligheden for at koble miljø- og energipolitikken.

En central embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, fortæller, at arbejdet i ministeriet i dag bærer præg af brandslukning og kampen for lige at kunne klare den daglige drift.

"Så er der ingen tid til at tænke nyt og se fremad. Det er helt nødvendigt for et Miljøministerium. For historisk set så ved vi, at der hele tiden vil dukke nye miljøproblemer op, og jo før man får dem udpeget, jo lettere bliver det ofte at løse dem," siger embedsmanden.