Præsidiet skal kulegrave god parlamentarisk skik
Kasper Pihl Møller
JournalistJeg mener, at Danmark bør gå forrest og være ultimativt foregangsland for demokratiet. Ikke mindst, når det gælder parlamentet.
Mogens Jensen (S)
Næstformand i Europarådet
Europarådet vedtog i januar 2008 en resolution, der fastsætter retningslinjer for oppositionen i et demokrati.
Både Venstre og Socialdemokraterne har stemt for resolutionen, der ikke er bindende.
Resolutionen fastlægger, at:
- Formænd for stående udvalg skal fordeles efter forholdstal.
- En fjerdedel af Folketingets medlemmer skal kunne kræve en høring eller en kommissionsundersøgelse.
Europarådet har 47 medlemslande. Det er et mellemstatsligt samarbejde uden sanktionsmuligheder, og har intet at gøre med EU. Det primære sigte er folkeret.
Selvom Venstres medlem af Europarådet selv har stemt for en resolution, der fastsætter god parlamentarisk skik i medlemslandene, er det langt fra sikkert, at han vil støtte gennemførelsen af resolutionen i Danmark.
Det er situationen, før Folketingets prædium onsdag skal tage stilling til resolutionen fra Europarådet, der ikke er bindende, men som vil ændre dramatisk på Folketingets arbejde, hvis den gennemføres.
Danmark som demokratisk forgangsland
Det vil blandt andet betyde, at formænd for stående udvalg skal fordeles efter forholdstal, på samme måde som man gør ved nedsættelse af udvalg. I dag fordeles formandsposterne efter en politisk aftale mellem valgforbundene, hvilket betyder, at 19 ud af 26 formandsposter er besat af VKO.
Samtidig skal en fjerdedel af Folketingets medlemmer kunne kræve høringer og kommissionsundersøgelser. I dag kræver det et flertal. Mogens Jensen mener, at der er flertal for resolutionen, og ønsker derfor, at Danmark lever op til kravene: