Hvorfor al den snak om tørklæder?

Af Kahttan Jasim
Integrationskonsulent i Køge Kommune og forsker i "islamisme og demokrati"

Hvorfor er det så vigtigt, at vi skal belyse dette emne? Hvorfor fokuserer vi så meget på, hvad piger og kvinder ifører sig i stedet for at interessere sig for, hvad de laver?

Mange vil stille dette uskyldige, ja, endda naive spørgsmål.

Tørklædets vigtighed udspringer fra dets politiske og religiøse symbol og betydning for islam, islamisterne, ja selv de muslimske stater over hele verden.

Problemet er kvinden, da det er hende, der er fristeren. Så tørklædet bliver også et spørgsmål om skyld eller uskyld, her med en kollektiv dom og straf: gå med tørklæder, du fristerinde.

Kahttan Jasim
Integrationskonsulent i Køge Kommune og islamforsker

Tørklædet regulerer forholdet mellem mænd og kvinder og kan således have indflydelse på familiens funktion og børnenes vækst, opdragelse og socialiseringsproces.

Denne betydning er blevet fremhævet fra det 11. århundrede og i den moderne historie siden 18 århundrede i mødet med vesten. Med stiftelsen af det Muslimske Broderskab (Egypten 1928) og andre bevægelser har islamisterne været flittige til at bruge tørklædet som et centralt emne i deres politiske kamp både mod de vestlige værdier og de bestående systemer i deres gældende lande.

Moderne historie præget af tørklædet
Hele den arabiske og islamiske moderne historie er præget af konflikten om tørklædet, kvinders deltagelse i samfundet og ligestilling mellem kønnene.

Tørklædet er blevet brugt i forskellige betydninger: før revolutionen i Iran brugte selv kommunisterne samt ayatollah Khomeinis tilhængere det som symbol for kampen mod imperialismen og Shahens modernisering, i Algeriet har islamisterne anvendt det både i kampen mod Frankrig og det algeriske regime, i Irak mod Saddam-regimet, i golfstaterne til kulturel og moralsk kontrol, i Kuwait, Egypten, Tunesien, Sudan, Marokko, Tyrkiet, Yemen og Pakistan for at opnå politisk magt og islamisere samfundet.

Kvinders krop i fokus
Kvindens krop og seksualitet er i fokus i denne kamp. Ifølge islamisterne er kvindens krop af naturen skadelig og bringer uheld. Ifølge den islamiske forklaring er kvinden skabt af Gud med tre mangler: fornuft, renhed og religiøsitet.

Hun er en kilde til fitnah (kaos og splittelse) i samfundet. Hun udgør en fare, frister mænd og forhindrer dem i at gennemføre deres religiøse forpligtelser overfor Gud. Hun bør derfor bringes til fornuft, hendes krop bør tildækkes, afskærmes og forbydes i det offentlige rum. Kvinden skal høres men ikke ses. Både koranen, Mohammeds udtalelser og hundredvis af islamiske bøger understreger denne betydning.

Den afdøde leder af Broderskabet i Egypten Hasan al-Banna skrev i et brev, at kvinder og mænd skal adskilles, og at det islamiske samfund er et maskulint samfund. Kontakten mellem mænd og kvinder i samfundet udgør en reel fare. Kvinden er skabt til at være hjemme, hun har ikke behov for at uddanne sig kun i den grad, det hjælper hende at opdrage hendes børn og passe sit hjem. (Samlede breve af H. al-Banna, s.284-287)

Religiøs moral eller kontrol
De islamiske værdier bliver ytret via bestemte adfærdsmønstre, som bærer en fælles mening og bliver et koordinerede medium for handling.

Gennem disse værdier og udbredelsen af et bestemt adfærdsmønster hos piger/kvinder vil islamisterne opnå kontrol, og samtidig kommunikerer de et budskab om forbud, adskillelse og bestemte politiske værdier, som tager udgangspunkt i religiøs moral. Med andre ord er kønsadskillelse og seksuelle syn på kvindens krop via tørklædet hijab et forsøg på den ene side at opretholde islamisternes magt via denne beklædning og på den anden side at manipulere og informere deres ideologiske og politiske ideer. Ligeledes forbindes tørklædet med kampen mod Vesten og de vestlige værdier som kvindefrigørelse, frihed og kønsligestilling.

Tørklædet (hijab), som er en vigtig del af islamisternes diskurs om kvinder, producerer bestemt viden. Denne viden regulerer gennem bestemte praksisser (meninger) kvindes adfærd og dermed samfundets forhold til kvinder gennem bestemte institutionelle rammer: den måde de kontakter mænd på, kvinders optræden i det offentlige rum, kvinders ligestilling, regler om ægteskab og seksuelle forhold osv.

Tørklæde eller fyreseddel
Ideologiseringen af kvindens krop gennem en bestemt social praksis afslører ligeledes islamisternes intentionelle aktiviteter, der ligger bag deres konstante søgen efter og krav til kvinden og samfundet i helheden om, at kvinden skal bære hijab. De anvender den moralske diskurs og kodeks til at udøve deres magt og udvise autoritet i samfundet.

Eksempler fra den islamiske verden peger tydeligt på dette engagement. I Egypten har islamisterne ofte bragt emnet til debat i parlamentet og nogle gange krævet afskedigelse af bl.a. kulturministeren og sundhedsministeren, fordi de havde udtalt sig negativt om hijab. I Tyrkiet raser debatten stadigvæk politisk og socialt. Den tidligere irakiske premierminister Ibarhim al-Jaffari beordrede alle kvinder i sine kontorer til at bære hijab, ellers ville de blive fyret. Islamistiske medlemmer af parlamentet i Kuwait har afvist at deltage i møder, fordi en kvindelig minister ikke bar hijab.

I Iran bliver kvinder pisket offentligt, hvis bare hendes hijab ikke er strammet nok. I Marokko har islamistiske partier samlet tusindvis af kvinder i en demonstration mod en ny lov, der giver kvinder flere rettigheder og reformerer den gamle familielov.

Selv i Danmark og Vesten er der mange eksempler, hvor piger og kvinder bliver chikaneret, hvis de ikke bærer hijab. Deres familier og omgivelser tvinger dem til at bære det, nogle allerede fra de er seks eller syv år gamle.

Regulering af kvindens daglige attitude via en bestemt beklædning sigter mod at kontrollere hendes attitude og adskille hende fra det offentlige rum. Denne adskillelse foregår og legitimeres via den symbolske, sociale praksis, tørklædet. Konstant observation har til formål at disciplinere kroppen og normalisere det nye adfærdsmønster som acceptabel, normal og almindelig.

Satan har tag i piger uden tørklæder
Mange piger og kvinder siger, at de selv har valgt tørklædet. Sandheden er, at når mange piger bliver påtvunget hovedpåklædning allerede i syvårsalderen og lærer om skam og ære, der forbindes med kroppen, så er det ikke mærkeligt, at de udtaler sig på den måde.

I en undersøgelse, der blev foretaget af den egyptiske avis Al-Ahali den 8. februar 1989, var der næsten enighed blandt alle de adspurgte kvinder om, at kvinden uden tørklædet er, som var hun blevet tiltrukket af Satan. Kvinden skal derfor, ifølge disse udtalelser, bevare sit tørklæde. Disse kvinder har internaliseret hijabs betydning som en del af deres identitet, og denne internalisering er sket gennem familien og de islamiske ideer og værdier.

Derfor er tørklædet ikke blot et stykke stof eller en slags neutral beklædning, som nogle vil mene. Tørklædet er ofte associeret i den islamiske teologi og praksis med en bestemt mening, nemlig kvinders forhold til omverdenen og til det offentlige rum. Det er udtryk for et socialt, politisk og ideologisk symbol, og kvinden bliver den, der må bære mandens problem i fuld offentlighed. Manden bliver distraheret, men det er ikke hans skyld eller problem.

Problemet er kvinden, da det er hende, der er fristeren. Så tørklædet bliver også et spørgsmål om skyld eller uskyld, her med en kollektiv dom og straf: gå med tørklæder, du fristerinde!