Spindoktorernes rokade
![Søs Marie Serup følger med Lars Løkke Rasmussen over i Statsministeriet, og hun bliver dermed den nye nummer 1 blandt regeringens spindoktorer.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/93256/4779.jpg)
![Erik Holstein](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4535-erik-holstein-2-48.jpg)
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorDet er to vidt forskellige spindoktor-typer, der avancerer, når påskens regeringsomdannelse efterfølges af en rokade blandt ministrenes "særlige rådgivere". Den ene toprådgiver opererer ubesværet i farvandet mellem minister, politikere og journalister. Den anden minder om de traditionelle pressechefer, partierne havde for 20 år siden.
De særlige rådgivere - spindoktorer - er meget højt lønnede, men fratræder øjeblikkeligt sammen med deres minister. Formelt er der ikke udnævnt nye spindoktorer efter regeringsrokaden, men de to vigtigste nye udnævnelser ligger i praksis fast.
Gradvis opstigning
I Statsministeriet har Søs Marie Serup fået titel af "fungerende pressechef". Betegnelsen "fungerende" skal man ikke tage alvorligt: Serup bliver med sikkerhed den nye regerings højst placerede spindoktor. Foghs særlige rådgiver Michael Ulveman er helt ude af billedet og har luftet planer om at vende tilbage til journalistik.