Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Regeringen er ved at tabe ghettokampen
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorMedmindre man tvinger alle kommuner - inklusive de velstillede nordsjællandske - til at bygge almennyttigt og også inddrager den private udlejningsmasse, får man ikke fortyndet ghettoproblemet i det nødvendige omfang.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk
Venstres strateger havde linet op til en ny version af værdikampen, og en markant ghettoplan vendt mod kriminalitet og parallelsamfund var krumtapperne i den offensiv.
Her skulle statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vise sit værd som "værdipolitisk gadekriger" - en praktisk mand, der anviste praktiske løsninger på de voksende ghettoproblemer. Men foreløbig er resultatet blevet en regering, der har haft vanskeligt ved at finde sine egne ben i værdikampen - og med visioner så tågede som færøske fuglefjelde.
Det startede ellers fint nok. I statsministerens åbningstale til Folketinget fyldte ghettoerne godt op, og han lovede, at regeringen ville "offentliggøre en samlet ghettoplan inden efterårsferien". Men snart begyndte det at gå galt.