Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Økonomisk-politisk konsulent til Venstres politiske afdeling

Bliv en central del af Venstres politiske maskinrum som økonomisk-politisk konsulent.
Kunne du tænke dig at arbejde i kernen af dansk politik? Og vil du være en del af det hold, der understøtter Venstres politikere på Christiansborg i arbejdet for de bedste løsninger på det danske samfunds udfordringer? Så er du måske den, vi leder efter til stillingen som økonomisk-politisk konsulent.



Som vores nye økonomisk-politiske konsulent tilbyder vi dig en central rolle i sekretariatet, hvor du bl.a. bliver talknuseren, der er med til at sørge for, at ’tallene passer’, og at de økonomiske ender mødes i Venstres politiske udspil og udmeldinger. Det bliver blandt andet din opgave at klæde Venstres finansordfører på, når han skal på talerstolen i Folketinget eller skal give kommentarer på TV 2 NEWS. Du kommer helt ind i maskinrummet, og din indsigt og indsats bliver vigtig for udformningen af Venstres politik.

Du kommer til at arbejde med en bred palette af opgaver inden for økonomisk politik, bl.a. finans-, skatte- og erhvervsområdet, og sidder med ved bordet, når der skal udarbejdes store politiske udspil på dine områder, ligesom du bliver den, som politikere, medarbejdere og kollegaer går til, når de har spørgsmål og behov for sparring på dine områder. Du får også mulighed for at opbygge et netværk med interesseorganisationer og tænketanke, der kan bidrage til et mere borgerligt Danmark.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads på Christiansborg med en bred og varieret opgaveportefølje, der spænder fra at servicere folkegruppen med notater og budskaber, følge aktuelle politiske sager og forhandlinger, samarbejde med ministre, etablere relationer til relevante samarbejdspartnere, udvikle nye politiske idéer samt rådgive Venstres folketingsgruppe og politiske ledelse politisk og fagligt. Derudover får du mulighed for at deltage i planlægningen og eksekveringen af større politiske udspil, kampagner og satsninger frem mod næste folketingsvalg. 

Ansvaret er stort, og læringskurven er stejl, men du er ikke alene - du bliver en del af et dynamisk sekretariat med flere fagligheder, der arbejder tæt sammen om et fælles formål: at Venstre opnår en fortsat stærkere position og leverer politiske resultater til gavn for danskerne.

Hvad vi forventer af dig:

Du er som udgangspunkt cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller cand.merc. - og har særlig indsigt og interesse i finans-, skatte- og/eller erhvervspolitik. Du har optimalt set et par års erfaring fra enten centraladministrationen, Christiansborg, en interesseorganisation, en tænketank eller lignende, men du kan også være nyuddannet med et stort gåpåmod. Du er vant til at være skarp og præcis i både skrift og tale - og har optimalt set stiftet bekendtskab med at rådgive enten politikere eller centrale beslutningstagere. Du har politisk tæft, du får energi af politisk arbejde og interesserer dig for vores demokrati. 

Om Venstres Politiske Afdeling

Venstres politiske afdeling er en central del af Venstres sekretariat med base på Christiansborg. Vi rådgiver Venstres politikere, organisation og øvrige ansatte og hjælper dem med at udvikle politiske løsninger på det danske samfunds udfordringer. Vi støtter op med faglig sparring, skriftlige produkter, politikudvikling og meget andet til Venstres MF’ere og politiske ledelse.

Næste Skridt og videre proces

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Venstres politiske afdeling på Christiansborg, Filip Melgaard Jensen, på telefon 6162 3560 eller mail [email protected].

Løn og vilkår aftales på baggrund af dine kvalifikationer. Forventet ansættelsesdato i løbet af efteråret 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningsfristen er d. 6. oktober 2024. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024