Løkkes kuglestøber
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorLøkke taler pænt til ham. Og det er alt andet end en selvfølgelighed, når Løkke har med andre mennesker at gøre.
Christiansborg-journalist
Om forholdet mellem pressechefen og statsministeren
Mikael Børsting
35 år, leder af Venstres pressetjeneste siden marts 2010.
Journalistuddannet fra Syddansk Universitetscenter.
Tidligere ansat på B.T., Altinget.dk, Information og senest Politikens Christiansborg-redaktion. Blev tilbudt posten som Venstres pressechef i 2007, men takkede dengang nej.
Privat er Mikael Børsting gift med Lizette, der er sygeplejerske, og sammen har de tre børn på tre, seks og otte år. Familien bor i Veddelev uden for Roskilde.
Sin ret begrænsede fritid tilbringer Børsting oftest med familien, men han hygger sig også godt med en god fodboldkamp eller omgivet af bøger og aviser.
Mikael Børsting er ikke medlem af noget parti.
Forandringen er til at tage og føle på.
Mens Venstres pressetjeneste for mindre end et år siden blev set som sløv og defensiv, er der nu kommet en anderledes målbevidst og aggressiv stil. En stil, der passer godt til den energiske, stædige og strategisk tænkende mand, der siden marts måned har arbejdet på at gøre presseafdelingen til en effektiv kampenhed i den kommende valgkamp.
Den 35-årige pressechef Mikael Børsting havde indtil sceneskiftet gjort sig bemærket som en skarptvinklet Christiansborg-journalist, og hans skifte var en solid overraskelse for mange.