28. april 2010 kl. 07.00

Opstillingsregler trykker små partier

NYE PARTIER: Det er for besværligt at få nye partier på stemmesedlen til folketingsvalget, mener flere af dem, der i øjeblikket kæmper for at få samlet de nødvendige 20.000 underskrifter. På Christiansborg er stemningen dog ikke til en lempelse af reglerne.

Det er først, når underskrifterne er indsamlet, at det virkelige besvær begynder for nye partier. Foto: www.partietfokus.dk

Niels Th. Dahl

Journalist

Jeg ville også være ked af det, hvis det blev for let, og vi fik 15 partier i Folketinget. Det ville gøre det parlamentariske arbejde mere forplumret, end det er i dag.
Hans Kristian Skibby (DF)
Kommunalordfører

Det er en urimeligt hård kamp for nye partier at få indsamlet og godkendt de næsten 20.000 underskrifter, der kræves for at stille op til folketingsvalg i Danmark.

Det mener flere af de partier, der enten tidligere eller netop nu forsøger at blive opstillingsberettigede til næste valg.

"På den ene side bryster man sig generelt af demokratiet i Danmark - men på den anden side trykker man faktisk demokratiet med de regler. Selvfølgelig skal der være regler for, hvem der kan opstilles, ligesom der skal være en spærregrænse - men man kunne godt lette dem," siger folketingsmedlem Christian H. Hansen, der i sidste måned stiftede det nye parti Fokus.

Dokumentation

FAKTA:

Sådan bliver et nyt parti opstillingsberettiget:

Et nyt parti skal ifølge valgloven indsamle det antal underskrifter, der svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg. I denne valgperiode er det nødvendige antal af underskrifter således 19.769 underskrifter. Således er processen:

1. Blanketten, som underskrifterne skal gives på, skal godkendes af Valgnævnet. Godkendelsen varer i tre år, og hvis ikke der inden for den periode er indsamlet det nødvendige antal underskrifter, skal der gå et år, inden en ny blanket kan godkendes.

2. Underskrifterne samles ind af partiet på blanketten, der også skal udfyldes med CPR-nummer.

3. Hver blanket sendes af partiet til vælgerens hjemkommune. Kommunen attesterer, at vælgeren eksisterer og har stemmeret til folketingsvalget.

4. Kommunen sender blanketten til vælgeren igen.

5. Vælgeren sender blanketten til partiet igen.

6. Når det nødvendige antal underskrifter er indsamlet, afleverer partiet dem alle til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har valgkontoret under sig.

7. Alle underskrifterne skal indsamles i løbet af 18 måneder, og ingen vælger må skrive under for mere end ét parti i hver valgperiode.

Disse partier er blevet opstillingsberettigede via underskriftsindsamlinger ved folketingsvalgene siden 1973:

1973:
Centrum-Demokraterne
Retsforbundet
Danmarks Kommunistiske Parti
Kristeligt Folkeparti
Venstresocialisterne
Fremskridtspartiet

1975:
Venstresocialisterne

1977:
Retsforbundet
Pensionistpartiet

1979:
Kommunistisk Arbejderparti (KAP)

1981:
Danmarks Kommunistiske Parti
Kommunistisk Arbejderparti (KAP)
Socialistisk Arbejderparti (SAP)

1984:
Retsforbundet
Danmarks Kommunistiske Parti
Socialistisk Arbejderparti (SAP)
Marxistisk-Leninistisk Parti

1987:
Retsforbundet
Danmarks Kommunistiske Parti
Fælles Kurs
Socialistisk Arbejderparti (SAP)
Marxistisk-Leninistisk Parti
De Grønne
Det Humanistiske Parti

1988:
Danmarks Kommunistiske Parti
Venstresocialisterne
De Grønne

1990:
Retsforbundet
Fælles Kurs
Enhedslisten
De Grønne
Det Humanistiske Parti

1994:
Enhedslisten

1998:
Dansk Folkeparti
Kristeligt Folkeparti
Demokratisk Fornyelse

2001:
Fremskridtspartiet

2005:
Centrum-Demokraterne
Minoritetspartiet

2007:
Kristendemokraterne
Ny Alliance

Næste folketingsvalg:

Indtil videre er Kristendemokraterne blevet opstillingsberettigede.