Michael Svarer ny overvismand
Finansministeren har udnævnt økonomiprofessor Michael Svarer til ny overvismand. Forskningschef i SFI, Torben Tranæs, bliver ny vismand.
![Anne Justesen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4717-anne-justesen-2-48.jpg)
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseFinansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har mandag udnævnt Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, til ny formand for De Økonomiske Råds formandskab. Han bliver dermed ny overvismand.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Michael Svarer har været medlem af De Økonomiske Råds formandskab siden 2012. Han overtager posten som overvismand efter Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der har været formand for rådet siden 2010. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtræder af formandskabet med udgangen af 2015.