Om  
Sascha Faxe

Endnu en kandidat vil være politisk leder i Alternativet

Sascha Faxe melder sig på banen som den syvende kandidat til at overtage Uffe Elbæks post som politisk leder i Alternativet.

Peter Bjørnbak Hansen

Rasmus Nordqvist, Josephine Fock, Rasmus Foged, Theresa Scavenius, Mette Rahbek, Mira Issa Bloch og nu også Sascha Faxe.

Alle vil de være politisk leder i Alternativet, efter Uffe Elbæk i december gjorde det klart, at han ikke agter at fortsætte i spidsen for partiet.

Den seneste kandidat, Sascha Faxe, melder onsdag sit kandidatur i et twitteropslag med tilhørende video, hvori hun fortæller, hvorfor hun stiller op.

Hun siger blandt andet:

"Bliver jeg valgt til posten som politisk leder i Alternativet, vil jeg være leder for et kollektivt magtdelingsparti."

Samtidig nævner Sascha Faxe, at hendes mærkesag er klimaet.

"Vi skal sætte livet i centrum. Også i politik. Vi har alt for længe gjort liv, natur og mennesker op i økonomi og ressourcer, og det har ført til en galopperende klimakrise," siger hun.

Sascha Faxe var folketingskandidat for Alternativet ved valget sidste år og har tidligere arbejdet som politikudviklingschef i partiet.

Hun er uddannet i medievidenskab fra Aarhus Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sascha Faxe

MF (ALT)
Medievidenskab

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024