Mediestilhed før stormen

AGURKETID: Sommeren 2011 var usædvanligt politisk tavs, viser ny undersøgelse. De politiske partier valgte bevidst stilheden før stormen.
Sommeren 2011 blev politisk meget mager i medierne, viser ny undersøgelse.
Sommeren 2011 blev politisk meget mager i medierne, viser ny undersøgelse.Foto: Colourbox
Niels Th. Dahl

Politikerne har altså holdt vældig meget sommerferie i år. Det har de gjort klogt i.

Jørgen Goul Andersen
Professor
Fakta

FAKTA:

Antal omtaler i juli 2010: 3032
Antal omtaler i juli 2011: 7149

Fordeling af antal omtaler i juli 2011:

Partier:
Venstre: 35 pct.
Socialdemokratiet: 18 pct.
Konservative: 16 pct.
Dansk Folkeparti: 13 pct.
SF: 7 pct.
Radikale Venstre: 6 pct.
Enhedslisten: 3 pct. 
Liberal Alliance: 2 pct.

Partiledere:
Lars Løkke Rasmussen: 40 pct.
Helle Thorning-Schmidt: 25 pct.
Pia Kjærsgaard: 10 pct.
Lars Barfoed: 10 pct.
Villy Søvndal: 8 pct.
Margrethe Vestager: 4 pct.
Anders Samuelsen: 2 pct.
Johanne Schmidt-Nielsen: 1 pct.
Per Ørum Jørgensen: 0 pct.

Fakta
Bag NewsWatch står Jens Kloppenborg-Skrumsager, f. 1970. Han er uddannet journalist i 2002 og har arbejdet på DR's TV-avisen, Deadline, DR Rapporten og P1 Debat. Fra 2004 til 2006 var han presse- og informationschef i Københavns Kommune og spindoktor for bygge- og teknikborgmester Søren Pind. I perioden 1994-1999 sad Jens Kloppenborg-Skrumsager i Århus Byråd for partiet Venstre.

Prøveballoner, personsager og skæve forslag.

Sommeren plejer at være et slaraffenland for de mindre politiske sager, der til hverdag drukner i det store politiske spil, men som har chancer for at blive hørt, når Folketinget er på ferie, og medierne har svært ved at fylde sendefladen og avisspalterne ud.

Utraditionel sommer
Men selv om folketingsvalget er umiddelbart forestående, blev sommeren 2011 ikke desto mindre særdeles utraditionel. En ny undersøgelse til Altinget.dk fra analyseinstituttet NewsWatch af omtalen af de politiske partier og partilederne i den såkaldte "agurketid" viser, at der var mindre end halvt så mange omtaler som i sommeren 2010.

"Det er kendetegnende, at det har været en apolitisk sommer. Der har kun været godt 3.000 avisomtaler af folketingspolitikere i juli i år - mod 7.149 sidste sommer, altså mindre end halvdelen. Der har stort set ikke været nogen udmeldinger eller prøveballoner - formentlig på grund af stilhed før stormen, men nok også på grund af katastrofen i Oslo og på Utøya," forklarer Alan Malligsen, analysechef i NewsWatch.

Sommerperioden er normalt en god periode for de politiske partier til at teste nye, anderledes idéer af. Særligt de små og mellemstore partier kan bruge den nyhedsfattige periode til at markere deres politiske kæpheste - som da Radikale Venstre i 2009 brugte sommeren til at markere sig i udlændingedebatten oven på Metock-dommen, eller da Dansk Folkeparti sidste sommer satte ønsket om et stop for ikke-vestlig indvandring på dagsordenen.

Denne sommer er blevet anderledes, fordi det politiske forår var så intenst, mener professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen:

"Man havde måske forventet, at det ville være en helt vild sommerferie fyldt med politiske markeringer. Men politikerne har altså holdt vældig meget sommerferie i år. Det har de gjort klogt i, tror jeg, for der var en meget voldsom tæthed af politiske beslutninger forud for sommerferien. Vi kunne se, at den politiske tillid var dalet kraftigt, og før sommer var noget af det laveste, vi har set i mange år. Så i nogle situationer er det klogest at holde sin mund," siger Jørgen Goul Andersen.

Bange for fejltrin
Politisk kommentator Hans Engell nævner også trætheden i vælgerbefolkningen, men peger derudover på, at både politikere og organisationsfolk i partierne er bange for at træde ved siden af så tæt på folketingsvalget:

"Lysten til prøveballoner falder, fordi man risikerer, at de falder ned i hovedet på en. Det kan få fatale konsekvenser i forbindelse med en valgkamp. Og også blandt det politiske fodfolk har der været frygt for skævere, som kunne hævne sig. Partiledelserne har holdt et vågent øje med, at der ikke var nogen, der dummede sig. På den måde har det været stilhed før stormen," siger Hans Engell.

Mere positiv omtale
Men det er ikke nok med, at omtalen har været mindre i år end sidste år - den har generelt også været mere positiv. NewsWatch har således ikke blot undersøgt antallet af artikler, men har også lavet en vurdering af, om de har været positive, negative eller neutrale i vinklingen. Det hænger både sammen med de personsager, der hærgede dansk politik sidste år, og denne sommers terrorangreb i Norge, forklarer Alan Malligsen fra NewsWatch:

Dokumentation

Varedeklaration fra NewsWatch:

SÅDAN FANDT, UDVALGTE OG KATEGORISEREDE VI ARTIKLERNE:

  • Vi har undersøgt samtlige danske dagblade for omtale af de politiske partier. Vi har udeladt elektroniske medier, herunder radio, tv og internetbaseret medier. Vi har i fremlæggelsen dog valgt kun at fremhæve de landsdækkende mediers omtale.
  • Vi søgte elektronisk efter artikler, hvor et folketingsmedlem var omtalt, og hvor dennes parti, partiforkortelse eller partibogstav var omtalt i samme artikel.
  • Efter den elektroniske søgning blev hver artikel gennemgået for at verificere, at det rent faktisk var et folketingsmedlem, der var tale om, og ikke en anden person med navnesammenfald.
  • Det er vigtigt at notere, at der ikke er tale om unikke artikler. Hvis der eksempelvis var omtalt to forskellige folketingsmedlemmer fra to forskellige partier, tælles dette som to artikler - en for hvert parti. Hvis der omvendt var omtalt to folketingsmedlemmer fra samme parti i samme artikel, taltes dette kun som en artikel.
  • Artikler, hvor en partileder var omtalt, blev kategoriseret herefter, sådan at vi har kunnet foretage særlige målinger på disse.
  • Alle informationer, såsom hvilken avis artiklen var i, hvilken sektion, hvilken side, hvilket parti der er omtalt, hvilken dato artiklen optræder, hvilken kategorisering (altså om partlederen er omtalt) og hvilken rating (positiv, negativ eller neutral) er herefter behandlet statistisk og danner baggrund for denne rapports figurer.

SÅDAN RATEDE VI ARTIKLERNE I POSITIV, NEGATIV ELLER NEUTRAL:

  • Hver artikel for hvert parti er blevet gennemgået af en NewsWatch analytiker.
  • Artiklen er herefter givet ratingen enten positiv, negativ eller neutral ud fra, om artiklens vinkel var overvejende positiv, negativ eller neutral over for det omtalte folketingsmedlem og dennes parti.
  • Artikler, hvor flere folketingsmedlemmer fra forskellige partier er kommet til orde, har ikke per automatik givet ratingen neutral. Der er her især kigget på artiklens overskrift og kolofon og herefter bedømt, hvilken vinkel journalisten har valgt at anlægge i artiklen.
  • Ca. 25% af artiklerne er ved stikprøvekontrol blevet gennemgået af en senioranalytiker hos NewsWatch, efter den almindelige rating er givet. Såfremt der har været diskrepans eller uenighed i ratingen, er det senioranalytikerens vurdering, der har vundet indpas.
  • Når der gives en rating, beror den naturligvis på en individuel vurdering hos den enkelte analytiker. NewsWatch har dog tilstræbt en så objektiv ratinggivning som muligt. Bl.a. igennem ovennævnte stikprøvekontrol, men også ved, at analytikerne er blevet grundigt forhåndsinstrueret igennem eksempler for hvert parti på alle tre typer af rating-givning. Endvidere er der statistisk testet for bias hos hver enkelt analytiker.

 


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024