Aktion mod eksportstøtte

Tina Møller

Vi var alene om at stemme imod en forhøjelse af støttesatserne til svinekød. De andre lande er uforstående over for vores nye måde at stemme på. Regeringen retter sig naturligvis ind efter flertallets krav, og vi vil gerne vise, at Danmark er spydspids i kampen for en liberalisering.

Mariann Fischer Boel
Fødevareminister (V)
Danmark er omsider gået forrest i et forsøg på at få afviklet EU's eksportstøtte til landbrugsvarer. Presset af et folketingsflertal har regeringen accepteret, at Danmark i fremtiden ved enhver given lejlighed skal stemme for nedsættelser og imod forhøjelser af støtten.

Den nye politiske kurs har allerede fået konsekvenser, da Danmark mandag i denne uge - som eneste EU-land - stemte imod en forhøjelse af støttesatserne til eksport af svinekød. Det har vakt opsigt i EU-systemet.

Afstemningen skal ses i lyset af, at Danmark er EU's største eksportør af svinekød til lande uden for Unionen. Danmark har altså afgivet en stemme, der er i strid med danske virksomheders interesser, men til gengæld i overensstemmelse med kravet fra folketingsflertallet.

Flertallet har krævet, at Danmark altid skal stemme imod forhøjelser og for nedsættelser af støtten. Målet har været at få nedbragt støtten eller i det mindste markere en særlig aggressiv dansk holdning.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024