Columbusægget med Rigsarkivet

Koncentrat af lederen "Columbusægget - Rigsarkivet omsider på plads" i Berlingske 4. oktober 2003.

Ingen forfatter

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når danskerne om mange, mange år ser tilbage i arkiverne for at finde Rigsarkivets historie, vil de finde beretningen om den politiske tabersag, der med ét fik en lykkelig udgang.

Det må være status, efter at regeringen i denne uge fremlagde sit forslag til etableringen af et nyt Rigsarkiv på Godsbanegården - tæt på Københavns Hovedbanegård, tæt på havnefronten og ikke mindst tæt på centraladministrationen på Slotsholmen.

Ifølge planen vil det nye byggeri tilmed blive næsten halvt så dyrt som SR-regeringens ekstravagante planer om et nyt Rigsarkiv i Ørestaden, hvor der tilmed ville være pladsmangel efter få år.

Men forud for det gode forslag - og den formodede lykkelige udgang - har Rigsarkivet været en af de mest følsomme sager for VK-regeringen.

Da regeringen i januar sidste år fornuftigt nok skrottede Ørestad-byggeriet, indebar forslaget samtidig en flytning af Rigsarkivet - hele Danmarkshistoriens arkivalier - til Odense. Dét skulle ske for at flytte statslige arbejdspladser til provinsen og dermed opfylde en helt anden dagsorden.

At flytte hele Danmarkshistoriens arkivalier væk fra det politiske centrum i København, svarer til at flytte hukommelsen væk fra kroppens hoved.
Berlingske
Leder

Dét forslag var i sig selv dybt problematisk.

At flytte hele Danmarkshistoriens arkivalier væk fra det politiske centrum i København, svarer til at flytte hukommelsen væk fra kroppens hoved. Og at det skete som forsøg på at flytte statslige arbejdspladser til provinsen, bekræfter blot, at målet ikke altid helliger midlet. (...)

Politik har aldrig været vigtigere