Coronasituationen får kronprinsfamilien til at vende hjem fra Schweiz
Kronprinsparret har som konsekvens af spredningen af coronavirus valgt at afbryde opholdet i Schweiz.
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørKronprinsparret og deres fire børn vender hjem fra forårsopholdet i Schweiz før tid.
Det meddeler Kongehuset.
"Kronprinsparret finder det mest naturligt at vende hjem og stå sammen med danskerne i en tid, der kræver meget af alle, og hvor der ligger et fælles ansvar for at passe på hinanden," hedder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine indledte 6. januar i år et tolv-ugers skoleophold på den internationale skole Lemania-Verbier. i Schweiz.
Opholdet bliver nu afbrudt før tid, og alle fire børn vil, når de offentlige institutioner igen åbner i Danmark, fortsætte deres skolegang på Tranegårdskolen i Gentofte, lyder meldingen fra Kongehuset.