5. juni 2003 kl. 14.42, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Da Fogh og Nyrup byttede standpunkt

I sin grundlovstale i det nordjyske forklarer SFs formand, hvorfor Danmark bør have en ny grundlov. Han bebrejdede statsministeren, at han for fire år siden gik ind for en grundlovskommission, der skal forberede en ny grundlov, for nu at være imod.

Ingen forfatter

Da den første grundlov fyldte 150 år i 1999 støttede Anders Fogh aktivt nedsættelsen af en grundlovskommission - han havde dengang Nyrup imod sig. Nu er Fogh blevet statsminister og som Nyrup dengang vil han ikke høre tale om en grundlovskommission.
Holger K. Nielsen
Formand for SF, MF

Den nuværende grundlov fylder i år 50 år. Det er lang tid for en grundlov og er selvfølgelig udtryk for, at der i 1953 blev skabt en solid ramme for det danske demokrati. Man kan spørge, om der er grund til at ændre en grundlov, som jo egentlig fungerer uden de store problemer. Og man kan spørge, om der er behov for en grundlov i et land med en så rodfæstet demokratisk kultur, som det er tilfældet her i Danmark.

Til det første må vi svare: Ja, der er grund til at gå i gang med en revision af grundloven. Der er løbet meget vand i åen siden 1953. Selvom grundloven på mange måder er en udmærket ramme, er den også forældet.

Ikke mindst har de internationale omgivelser ændret sig dramatisk. Det danske demokrati må i dag forholde sig langt mere offensivt til en global virkelighed, som vi er en del af. Det er derfor skuffende, at Anders Fogh har afvist at nedsætte en grundlovskommission.

Men det viser også, at rollerne ofte byttes om, når man kommer i regering. Da den første grundlov fyldte 150 år i 1999 støttede Anders Fogh aktivt nedsættelsen af en grundlovskommission - han havde dengang Nyrup imod sig. Nu er Fogh blevet statsminister og som Nyrup dengang vil han ikke høre tale om en grundlovskommission. Hvorimod Socialdemokraterne tilsyneladende har åbnet sig. Sådan er der så meget.