Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Danmark i USA's fodspor
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorI international sammenhæng er den danske rolle som super-magtens lille hjælper helt enestående.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget.dk
Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag åbnede for støtte til en aktion mod Syrien uden FN-mandat, kom det som en bombe i det politiske miljø. Men måske burde man ikke have været så overrasket: For uanset farve har danske regeringer i snart 25 år anbragt Danmark i en position som en af USA's mest trofaste - og ukritiske - væbnere.
Den overraskende melding fra Thorning kom efter, at den danske regering selv i dagene efter giftgasangrebet havde fastholdt, at en eventuel aktion mod Syrien burde have FN-mandat. Så sent som dagen før Thornings kursskifte, havde hun i et skriftligt svar til Berlingske udtalt: "Fra dansk side har vi hele tiden lagt vægt på at følge FN-sporet. Det har altid store konsekvenser at gribe ind uden et FN-mandat."
Statsministerens omsving fik udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til at lande på det forkerte ben. I betragtning af Søvndals årelange og skarpe kritik af, at Fogh-regeringen handlede uden FN-mandat i Irak, virkede det bizart, da den tidligere SF-formand skulle forsvare regeringens nye krigeriske linje.