Den bryske strateg med kant og temperament
Niels Th. Dahl
JournalistMan kan meget let føle sig trådt over tæerne.
Kilde
S-gruppen
Henrik Sass Larsen
41 år
Formand for DSU 1992-1996
Folketingsmedlem fra 2000
Politisk-økonomisk ordfører 2001-2004
Skattepolitisk ordfører 2004-2005
Finanspolitisk ordfører 2005-2006
Politisk ordfører fra 2006.
Bachelor i HA og forvaltningsstudier ved RUC
Han er en hårdt prøvet mand i disse uger.
For hver ny meningsmåling, der kommer, må Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen endnu engang stille op til verbale tæsk og forklare en glubsk presse og en skadefro regering, hvorfor det går den forkerte vej for hans parti.
Hvorfor vælgerne ikke køber Socialdemokraternes politik. Hvorfor partiledelsens politiske linje tilsyneladende ikke virker. Hvorfor partiets strategi indtil videre kun ser ud til at sende horder efter horder af S-vælgere i favnen på SF's Villy Søvndal.