DI: Ikke behov for at hente ufaglærte uden for EU
INTERVIEW: Ifølge DI gavner arbejdskraftindvandringen Danmark, men industriens arbejdsgivere har ikke beregninger af indvandringens langsigtede økonomiske konsekvenser for samfundet.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorVi er ikke enige med vismændene. Det er rigtigt, at der ikke er generel mangel på arbejdskraft, men vi kan snart få problemer med flaskehalse.
Steen Nielsen
Underdirektør, DI
I en meget veludført kampagne er det lykkedes DI at sætte industriens ønske om øget indvandring på den politiske dagsorden. Kampagnen er båret af en argumentation om, at lempelige regler for indvandring af arbejdskraft vil gavne den danske økonomi.
Altinget har udfordret DI på den præmis og spurgt underdirektør Steen Nielsen, hvorfor DI nu igen arbejder så energisk på at lempe den danske indvandrerpolitik.
”Hver anden af vores medlemsvirksomheder har udlændinge ansat. Der er en hel del af vores medlemmer, der ikke kan klare sig uden udlændinge, f.eks. inden for rengøring og kollektiv transport. I den anden ende af spektret er det et spørgsmål om at få de specialister, vi har brug for,” siger Steen Nielsen
I vil byde alle velkomne, som vil arbejde i landet. Det gælder altså både højtuddannede og ufaglærte?