Debat

Dumhed dræber

Koncentrat af lederen "Dumhed dræber" i Jyllands-Posten 28. november 2003.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
ANTALLET af trafikdræbte i motorvejsulykker er fordoblet de seneste 10 år. Det har fået både Rådet for Større Færdselssikkerhed, Radioavisens journalister og politiet i Roskilde og Holbæk til at gå i selvsving og tordne mod regeringens "uansvarlige og livsfarlige planer" om at forøge den tilladte maksimalhastighed på visse motorvejsstrækninger fra 110 til 130 kilometer i timen.

En journalist ved Radioavisen blev ganske vist bragt ud af fatning, da han fik henledt opmærksomheden på, at motorvejsnettet i den pågældende periode er udbygget kraftigt, og at trafikken er blevet tættere.

Den klare oplysning slørede budskabet.

Dertil kommer, at antallet af dræbte i det øvrige vejnet i fjor var faldet til 463, mens det samlede antal motorvejsdræbte er steget fra 23 i 1993 til 51 i fjor. Den slags nuancerede oplysninger er kun til besvær, når dagsordenen er at advare mod højere hastigheder på motorvejene. (...)

Det burde give Rådet for Større Færdselssikkerhed et klart signal om, at den forebyggende indsats mod trafikulykker består i at minde folk om, hvad de har lært under køreundervisningen.

En journalist ved Radioavisen blev ganske vist bragt ud af fatning, da han fik henledt opmærksomheden på, at motorvejsnettet i den pågældende periode er udbygget kraftigt, og at trafikken er blevet tættere.

Jyllands-Posten
Leder

Det er der til gengæld behov for, for både nye bilister og mere erfarne som taxi- bus- og lastvognschauffører er angrebet af hukommelsestab i samme øjeblik, de har modtaget kørekortet.

Det behøver man ikke en fin kommission for at se. Men det er godt, at virkningen nu er dokumenteret, og den nødvendige indsats er indlysende. Det er ikke blot fart, men især dumhed, der dræber.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024