FN-diplomat bliver bestyrelsesmedlem i SOS Børnebyerne
Tidligere FN-diplomat Søren Mandrup Petersen er indtrådt i SOS Børnebyernes bestyrelse.
Jenny Emilie Bendix Becker
RedaktionsassistentSøren Mandrup Petersen er indtrådt i bestyrelsen for SOS Børnebyernes danske afdeling. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Søren Mandrup Petersen har arbejdet 12 år i FN, de første syv år i København for FNs Udviklingsprogram (UNDP) og derefter fem år som udstationeret i New York, hvor han ledte en afdeling i FNs Global Compact Office. Desuden har Søren Mandrup Petersen arbejdserfaring fra fem år som senior consultant i Verdensbanken.
I SOS Børnebyerne vil Søren Mandrup Petersen som ulønnet bestyrelsesmedlem skulle arbejde på en nye strategi, hvor SOS Børnebyerne i de kommende år i højere grad vil fokusere på at udvikle de lokalsamfund, som er placeret rundt om børnebyerne.