Første mandatprognose efter valget: Martin Henriksen kan profitere på DF-fremgang i hovedstaden
GEOGRAFISK PROGNOSE: DF-profilen Martin Henriksen står til at generobre sit tabte mandat i Folketinget, og SF går frem i Sydjylland. Se Altingets seneste geografiske mandatprognose.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDF-profilen Martin Henriksen mistede sin plads i Folketinget ved folketingsvalget Grundlovsdag i år.
Men hvis danskerne skulle til valgstederne i dag, ville han med stor sandsynlighed igen kunne indtage sin stol i folketingssalen.
Det viser Altingets seneste prognose af, hvor mandaterne står til at falde ved et folketingsvalg nu.
Bag prognosen
I denne prognose indgår 8.956 interviews foretaget af Kantar Gallup og indsamlet i perioden 1/7-19 til 30/9-19. Heraf er der lavet en geografisk prognose, der er vægtet mod Altingets seneste kvalitetsvægtede snit af målinger, hvilket betyder, at usikkerheden er mindre end to procentpoint.
Herefter udregnes fordelingen ud fra valgloven, og her er de første mandater meget sikre, mens de sidste er mindst sikre, da meget få stemmer kan afgøre, at de falder et andet sted. Det betyder blandt andet også, at valgkampen kan være med til at flytte nogle af de få stemmer og ændre det øjebliksbillede, som prognosen viser.
Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde. Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.