Forsvarets Efterretningstjeneste ansætter chef til ny tech-sektor
Carmine Gioia bliver chef for en ny sektor i Forsvarets Efterretningstjeneste, som skal styrke tjenestens arbejde med teknologi, data og kunstig intelligens (AI).
![Ghita Nidam Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5291-ghita-nidam-moeller-2-48.jpg)
Ghita Nidam Møller
RedaktionsassistentFra første september skal Carmine Gioia stå i spidsen for opbygningen af en helt ny sektor i Forsvarets Efterretningstjeneste, der skal fokusere på at implementere og strategisk udnytte teknologi, data og AI.
Det oplyser Forsvarets Efterretningstjeneste i en pressemeddelelse.
Den nye sektor skal arbejde med at udvikle og styrke Forsvarets Efterretningstjenestes kompetencer med teknologi, data og AI til at indgå i tjenestens arbejde på et strategisk niveau.
Det gælder blandt andet at udnytte AI i tjenestens opgaveløsning.
Det er data, tech og AI-profilen Carmine Gioia, som skal lede og bygge den nye enhed op.
Han kommer fra en stilling som chef for afdelingen "Data & Head of Group Data Management Office" i Nordea.
Han har desuden de seneste 15 år været tilknyttet Massachusetts Institute of Technology indenfor forskning og undervisning.
Den nye tech-sektionsleder indtræder i Forsvarets Efterretningstjenestes øverste ledelse og skal referere til chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Carmine Gioia
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/2284/lars-johan-findsen.jpg)