Fusion imellem DI og HTS en realitet
Morten Find-Andersen
Fusioneringen betyder en sammenlæggelse af Danmarks største og tredjestørste arbejdsgiverorganisation, som til sammen kommer til at rumme 12.000 medlemsvirksomheder og 900.000 ansatte.
De to parter har været i fusionerings forhandlinger siden sommeren 2007, og løbende øget deres samarbejde.
Ifølge Business.dk skal DI's hovedbestyrelse stemme om fusioneringen d. 5. februar , imens HTS' generalforsamling tager stilling til spørgsmålet d. 5. marts. Hvis det endelige ja lyder, vil fusioneringen træde i kraft 1. maj i år.