Gensidig mistillid om knive
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Dermed er man sikker på at sætte sin troværdighed over styr i en sådan grad, at heller ikke kommende lovinitiativer vil blive taget alvorligt.
Det er rigtigt skidt for folkestyret, men reaktionen fra en selvstændigt tænkende befolkning er sund og rigtig.
Hinsides enhver sund fornuft ser regeringen ud til at fastholde sit forslag om at gøre alle danskere, der bærer en lommekniv, en neglesaks eller en skruetrækker på sig, til forbrydere. Ikke blot potentielle forbrydere, men forbrydere alene fordi de bærer disse nyttige redskaber på sig. (...)
Hvis politikerne bag dette ubehjælpsomme lovforslag tillod sig en smule omtanke, måtte de erkende, at man ikke afvæbner voldsforbrydere med springknive, køller, knojern og totenschlægere ved at kriminalisere samtlige borgere i landet. Det gør ikke sagen bedre, at man med en aldersgrænse vil kriminalisere alene pga. alder.
Hvis politikerne bag dette ubehjælpsomme lovforslag tillod sig en smule omtanke, måtte de erkende, at man ikke afvæbner voldsforbrydere med springknive, køller, knojern og totenschlægere ved at kriminalisere samtlige borgere i landet.
Jyllands-Posten
Leder
Vi har i forvejen en ganske restriktiv våbenlov og våbenbekendtgørelse, der som udgangspunkt ulovliggør alle knive med en klinge over 12 cm. Undtagelsen er køkkenknive, fiskeknive, jagtknive og lignende, forudsat de anvendes til deres egentlige formål. (...)
Formålet med det hele er naturligvis at signalere handlekraft over for voldskriminalitet, men ved at udnævne almindeligt forekommende redskaber til våben og kollektivt kriminalisere hele befolkningen opnår man det modsatte - at signalere rådvildhed og handlingslammelse. (...)
Det er skammeligt, at en borgerlig regering og et borgerligt flertal i Folketinget i sin afmagt over for kriminalitet vender sig mod befolkningen, kriminaliserer lovlydige borgere og undergraver den retssikkerhed, som ellers skulle kendetegne et civiliseret samfund.
Det er grænseløst pinligt for regeringspartierne, at det i en sag som denne er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der skal repræsentere den sunde fornuft.