Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Ghettoplanen har historisk bred opbakning
ANALYSE: Med opbakning helt fra DF til SF til væsentlige dele af ghettoplanen er der nået en bred værdipolitisk konsensus i Folketinget. Men et enkelt af planens elementer kan skabe store praktiske problemer.
![Regeringens ghettoudspil fik fuld skrue med præsentation i Mjølnerparken, men et urealistisk forslag til finansiering forsinkede processen. <br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/168739/41938.jpg)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
![Erik Holstein](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4535-erik-holstein-2-48.jpg)
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorLigesom man ikke længere diskuterer, om antallet af indvandrere har betydning for integrationen, er de toneangivende partier nået til et nyt niveau af enighed i ghettodebatten.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Pludselig gik det stærkt:
Tirsdag aftale om finansieringen af ghettoplanen, onsdag morgen aftale om afvikling af ghettoerne inden 2030, onsdag eftermiddag aftale om sprogprøver i 0. klasse for børn i ghettoområder, fredag aftale om at forhindre kontanthjælpsmodtagere i at flytte ind i de mest belastede områder. Bum, bum, bum.
Da først blokeringen var fjernet, gik det slag i slag med regeringens absolut mest profilerede projekt i det sidste år før valget. I et tempo, der gjorde journalisterne stakåndede.
Det er ikke optimalt for mediedækningen, at elementerne i ghettoplanen bliver præsenteret med så korte intervaller, men regeringen begyndte at få travlt. Det prestigeprojekt, statsministeren lancerede i sin nytårstale, skal vedtages inden sommerferien, og processen har været blokeret i ugevis.