Grundlovsdag

Grundlovsdag er en af årets store politiske mærkedage, landets nye fridag. Tag i skoven med børnene og lær dem lidt om folkestyre. Debatten for og imod en ny grundlov er særlig intens i år. Altinget.dks redaktør, der har beskæftiget sig indgående med grundlovsdebatten, ridser argumenterne op før grundlovsmøderne.
Rasmus Nielsen

Grundlovsmøder er der mange af. Allerhelst ville jeg have været til Sydvest-jylland for at høre en venstremand forklare, hvorfor grundloven skal bringes frem til nutiden. Derovre smælder Dannebrog ligesom flottere. Men Ivar Hansen er væk - og Mejdahl nordjyde.

Altinget.dk
Klumme
Forår og forsommer er en særlig tid. Det vrimler med flagdage, hvilket de kongelige ivrigt bidrager til ... og de ekstra fridage er mange. Og så er der de to store, politiske fester, årets eneste, hvis man ser bort fra Folketingets åbning først i oktober: 1. maj og grundlovsdag 5. juni.

5. juni i år er noget særligt, fordi den nuværende grundlov fylder 50 år, og fordi debatten om en mulig ny grundlov har været intens ugen op til. Med stemmerne fem partier for og tre imod falder Auken-Helveg-Frandsen drømmen om en ny grundlov i deres levetid. De tre modstanderpartier - VKO - fik som bekendt flertallet 20. november 2001.

Tilhængerne af en ny grundlov har flere argumenter end modstanderne, og i grunden virker de mere progressive. Som om de vil noget mere med vores folkestyre. Det er som bekendt altid trist bare at sige nej i politik. Så sker der jo ikke noget. Og så kan det vel være lige meget?

Reformisterne vil have et sprog, folket af i dag kan forstå, og de vil have sikret menneskerettighederne, så Danmarks Riges Grundlov indhenter de internationale konventioner. De vil typisk gerne styrke religionsligheden ved at løsne båndet mellem stat og folkekirke, og så skal Kronprinsens førstefødte engang være regent, uanset om Frederik får en datter før en søn. Skal miljøet ikke også have sin egen paragraf?

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024