Hans Andersen genvalgt af V i Frederikssund
Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, skal igen være Frederikssundkredsens folketingskandidat ved næste valg. Fjordbyens venstrefolk genvalgte ham til posten ved et opstillingsmøde mandag.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentHans Andersen forstætter som folketingskandidat for Venstre i Frederikssund.
Det står klart, efter partimedlemmerne i kredsen gav ham fuld opbakning ved et opstillingsmøde mandag.
Beskæftigelsesordføren har været medlem af Folketinget for Venstre siden 2001 - dog kun for Frederikssundkredsen siden sommerens valg. Inden da var han i mere end 10 år opstillet i Helsingørkredsen, men efter han og familien flyttede til Frederikssund, var det kun naturligt, at hans navn kom på stemmesedlen her. Hans Andersen sidder også i byrådet i Frederikssund Kommune og er selv opvokset på egnen.