Her deltog Danmark i militære aktioner

DOKUMENTATION: Udsendelsen af den danske korvet Olfert Fischer under den første Golfkrig markerede en ny og mere aktivistisk æra i dansk udenrigspolitik.
Afsendelsen af korvetten Olfert Fischer blev begyndelsen på en gradvis optrapning i dansk militært engagement i og uden for Europa.
Afsendelsen af korvetten Olfert Fischer blev begyndelsen på en gradvis optrapning i dansk militært engagement i og uden for Europa.Foto: Pressefoto Forsvaret
Erik HolsteinDavid Vestergaard Eriksen

Da man i Folketinget besluttede at udsende korvetten Olfert Fischer, som bidrag til opretholdelsen af FN-sanktionerne mod Saddam Hussein, var det et vigtigt signal. For selvom bidraget var uden synderlig betydning, var der tale om det første offensive danske militære skridt siden katastrofen i 1864. 

Det blev startskuddet til en gradvis udvikling fra en symbolsk udsendelse af en korvet, over bidrag til en fredsbevarende styrke i Bosnien til aktiv krigsdeltagelse i Afghanistan og Irak.

Sidste militære aktion med dansk deltagelse var i Libyen, med opretholdelsen af FN's no-fly zone. Både indsatsen i Golfkrigen og i Libyen var sanktioneret af FN, men dette har ikke altid været tilfældet. Krigen i Kosovo brød med tidligere international ret, om at enhver intervention skal vedtages af FN's sikkerhedsråd. Et andet tilfælde var, da Danmark, som en del af "koalitionen af frivillige lande" med USA i spidsen, invaderede Irak. 

Dokumentation

Tabel 1: Militære aktioner med dansk deltagelse siden 1990

Mission  Årstal FN-mandat Partier for Partier imod  
Golfkrigen 1990  Ja S, RV, CD, KRF, V, K SF, FP
Bosnien 1995  Ja S, SF, RV, CD, V, K, FP EL, DF
Kosovo 1998  Nej S, RV, CD, KRF, V, K EL, SF, DF, FP
Afghanistan 2001  Ja S, RV, KRF, V, K, DF EL, SF
Irak 2003  Nej V, K, DF S, SF, RV, EL, KRF
Libyen 2011  Ja V, K, DF, K, LA, S, RV, SF, EL Ingen imod

Note: S-Socialdemokraterne, RV-Radikale Venstre, V-Venstre, K-Konservative, DF-Dansk Folkeparti, SF-Socialistisk Folkeparti, EL-Enhedslisten, LA-Liberal Alliance, FP-Fremskridtspartiet, KRF-Kristeligt Folkeparti, CD-Centrumdemokraterne.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024