Debat

I sagens tjeneste

Koncentrat af lederen "I sagens tjeneste" fra Jyllandsposten 15/3 2005.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
PAROLEN FRA en del delegerede på den ekstraordinære kongres i Socialdemokratiet var klart nok, at det skal være uigenkaldeligt slut med fløjkrige i partiet, men mange frygter alligevel en fortsættelse. (...)

Set i dette perspektiv er det reelt af formandskandidaten Frank Jensen at sige farvel til politik, hvis han ikke vælges den 12. april, men hvilket bidrag yder Mogens Lykketoft og de fløjbærende tidligere formænd i sagens tjeneste? Mogens Lykketoft har ingen planer om at lægge op, og det samme gælder Svend Auken, som er aktiv sideløbende med posten som Folketingets 1. næstformand. Det er velkendt, at de går ind for henholdsvis Mette Frederiksen, som nu søger en central placering, og Frank Jensen. Poul Nyrup Rasmussen er heller ikke i Europa-Parlamentet for at forsvinde i glemslen og har bl.a. demonstreret det med at promovere Helle Thorning-Schmidt. (...)

Det ville være et godt signal, hvis de tre tidligere formænd ofrede sig i sagens tjeneste og trak sig. Det har toppolitikere i andre partier praktiseret, når der skulle tages fat på en frisk, og Socialdemokratiets situation kræver også drastiske beslutninger, hvis nedturen ikke skal fortsætte.

Skal den kommende leder have en ærlig chance for at komme godt fra start, kræver det ikke blot samspil på banen, men også absolut ro på side- og baglinjen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frank Jensen

Fhv. justits- og forskningsminister og MF (S), fhv. S-næstformand, fhv. overborgmester
cand.oecon. (Aalborg Uni. 1986)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Svend Auken

MF (S), fhv. miljøminister, Folketingets 1. næstformand, Formand for Europaudvalget
Cand.scient.pol.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024