Ingen løsning på EUs togproblemer

De europæiske jernbaner har problemer. Dels har landene forskellige sporbredder, dels flyttes mere og mere trafik væk fra den miljøvenlige skinner. EU-Parlamentet kræver efter en debat oprettelse af et europæisk jernbane-agentur. Men det ser sort ud for jernbanens fremtid, skriver Altinget.dks EU-korrespondent.
Peter von Kohl

Debatten i EU-Parlamentet gav egentlig kun anledning til pessimisme. Der var ingen klare visioner.

Altinget.dk
Om EUs jernbanenet
Strasbourg: Alene forskellen på sporbredder synes at gøre en egentlig harmonisering af jernbanenettet i Europa til noget nær en umulighed. Ingen er i tvivl om de fordele, der vil være ved at have ens standarder for togene, der på kryds og tværs transporterer – eller rettere: burde transportere mennesker og måske især gods.

Banedriften er det eneste område inden for EU, hvor begrebet det Indre Marked ikke er blevet omsat i praksis. Og der mangler meget, før der her kan tales om et Indre Marked. Som det under en debat i EU-Parlamentet under dettes januar-samling i Strasbourg blev udtrykt af den tyske konservative Ingo Schmitt:

"Vi burde tage ved lære af vor omgang med luftrummet, hvor EU har skabt et fælles marked, kaldet ”The single European sky”, fordi nationalstaterne ikke kunne finde ud af at løse problemerne. Rådet har ment, at andre områder burde kunne løses af medlemsstaterne bilateralt. Jeg kan kun sige: Det burde de have gjort for længst. Nu gør vi det."

Der skiftes bl.a. personale ved grænserne, og alene den kendsgerning fordyrer især godstransporten i en grad, der på længere sigt kan kvæle denne både renere, mest energi-besparende og allersikreste sikre form for transport – især for passagerer, hvor tallene taler deres tydelige sprog: 41.000 dræbte i vejtrafikken på årsbasis i Unionen mod 100 i forbindelse med togdriften.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024