Integrationsministeren udpeger Kommisionsmedlemmer

Integrationsminister Søren Pind sætter navne på tre medlemmer af ny kommision, der skal målrette udlændigelovgivningen.
Folketinget vedtog i juni at statsborgere fra bl.a. USA, Australien og Japan skal undtages fra at skulle bestå en indvandringsprøve, for at blive ægtefællesammenført med en herboende. I forbindelse med lovændringen bebudede integrationsministeren, at der skulle nedsættes en kommission, som skal foretage en juridisk udredning af mulighederne for en mere målrettet udlændingelovgivning og etablering af særlige lempelige regler for adgang til indrejse og ophold for bestemte landes statsborgere. Det skal bl.a. indgå i udredningen, i hvilket omfang Danmarks internationale forpligtelser begrænser adgangen til at undtage borgere fra bestemte lande for at opfylde disse betingelser. Integrationsministeren har udpeget advokat Ole Spiermann som formand for kommissionen og har derudover udnævnt juraprofessor Mads Bryde Andersen og juraprofessor Jesper Lau Hansen som medlemmer. Kommissionen vil derudover bestå af en repræsentant for Advokatrådet, en repræsentant for Institut for Menneskerettigheder, en repræsentant for Justitsministeriet, en repræsentant for Udenrigsministeriet og en repræsentant for Integrationsministeriet.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024