Jeppe Kofod bliver ny præsident for EU's grønne netværk
Jeppe Kofod (S) overtager posten som præsident for den tværpolitiske organisation European Forum for Renewable Energy Sources, Eufores.
![Kristian Tolbøll](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4915-kristian-tolboell-2-48.jpg)
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentDet grønne netværk Eufores har i dag efter endt generalforsamling valgt Jeppe Kofod (S) på posten som præsident.
Han overtager posten, efter den tidligere grønne MEP Claude Turmes, der er blevet energiminister i Luxembourg.
Det oplyser Jeppe Kofod til Altinget.
Jeppe Kofod bliver den første dansker i spidsen for den tværpolitiske organisation, som han indtil nu har været næstformand for.
Jeppe Kofod var folketingsmedlem for Socialdemokratiet i perioden 1998 til 2014. Han har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014. Han blev uddannet bachelor i Socialvidenskab fra RUC i 2004 og har en master i offentlig ledelse fra Harvard University fra 2007.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/88/jeppe-kofod.jpg)