Juraprofessor advarer mod forbud mod Hizb-ut-Tahrir
Niels Th. Dahl
JournalistMan kan f.eks. se på Tyskland, der har forbudt adskillige foreninger og politiske partier på både højre- og venstrefløjen. Har de haft glæde af det?
Claus Haagen Jensen
Juraprofessor
Et flertal i Folketinget er klar til at søge den muslimske forening Hizb-ut-Tahrir opløst, hvis Rigsadvokaten skønner, der er grundlag for det.
Men faktisk kan et forbud få den stik modsatte effekt af, hvad politikerne ønsker, advarer juraprofessor ved Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen i dag.
Han mener, et forbudt Hizb-ut-Tahrir risikerer at gå under jorden og tage eventuelle ulovlige aktiviteter med - og det vil gøre det endnu vanskeligere for politiet at holde øje med foreningens virksomhed:
FAKTA:
SÅDAN KAN HIZB-UT-TAHRIR FORBYDES
Grundlovens § 78 garanterer den almindelige foreningsfrihed i Danmark.
Dog skal foreninger, hvis de "virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende," opløses ved dom. (§ 78, stk. 2)
Det er regeringen, der skal rejse sag ved domstolene, hvis den mener, en forening lever op til kriterierne i grundlovens § 78 stk. 2.
Justitsminister Lene Espersen (K) vil rejse en sag mod foreningen Hizb-ut-Tahrir, hvis Rigsadvokaten, der er den øverste offentlige anklager, skønner, grundlaget for en domfældelse er tilstrækkeligt.
Hvis sagen rejses, kan Hizb-ut-Tahrir uden videre tilladelse bringe den helt for Højesteret (§ 78, stk. 4)
En forening kan foreløbigt forbydes ved en regeringsforanstaltning, hvis der straks anlægges sag mod den til dens opløsning (§ 78, stk. 3). Regeringen har imidlertid ikke planer om et foreløbigt forbud mod Hizb-ut-Tahrir, men vil nøjes med en domstolsprøvelse, hvis Rigsadvokaten finder et tilstrækkeligt grundlag.
DET BETYDER EN OPLØSNING
Opløsningen af en forening ved dom betyder ifølge et svar fra Justitsministeriet til Folketinget, at "den særlige retsorden, som foreningen udgør, ophører med at eksistere, og medlemmernes rettigheder og pligter efter foreningens regler ophører med at gælde".
Enhver fortsættelse af foreningens aktiviteter bliver ulovlig.
Fortsætter de alligevel, men f.eks. blot i et andet navn, vil det ifølge professor Claus Haagen Jensen være klart ulovligt: "Hvis man prøver at tilsløre foreningsvirksomheden, vil det oven i købet være en skærpende omstændighed."
Straffeloven giver i § 75 stk. 5 mulighed for at konfiskere en opløst forenings "formue, arkiv, protokoller og lignende".
Straffelovens § 132a fastsætter, at "den, der deltager i fortsættelsen af en forenings virksomhed, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år".
Strafferammen i denne paragraf er blevet forhøjet to gange i løbet af de sidste ti år: første gang under justitsminister Frank Jensen (S) i 2000 og senest i 2004 under justitsminister Lene Espersen (K). Før år 2000 var den strengest mulige straf fængsel i 1 år.