K: Mulighed for tvangsbortadoption

Dokumentation
K: Mulighed for tvangsbortadoption "Alle børn har ret til forældre og til at vokse op i trygge og kærlige rammer. Men i nogle tilfælde kan man på forhånd sige, at et barn vil opleve præcis det modsatte. Det har vi set adskillige gange - og nu er det på tide at tage konsekvensen af de erfaringer, vi har gjort os. Jeg er derfor meget tilfreds med, at Venstre nu bakker op om det konservative forslag om at give mulighed for tvangsbortadoption i de allersværeste tilfælde, hvor den biologiske mor og far ingen forældreevne har og aldrig vil få det." Det siger den konservative socialordfører, Tom Behnke. Han har siden efteråret 2005 arbejdet for at få ændret anbringelsesreglerne, så man oftere og langt hurtigere end i dag kan bortadoptere et barn af forældre, der varigt er ude af stand til at tage sig af det - om nødvendigt med tvang. Gennem 20 år i politiet har han erfaret, at børnene ofte bliver de store tabere i et system, der vægter hensynet til de biologiske forældre højere end hensynet til barnet. "Men man kan ikke blive ved med at håbe, at familien en dag kommer til at fungere. Vi skal have stoppet disse sociale eksperimenter, hvor hensynet til forældrene går alvorligt ud over barnets fremtid," fastslår Tom Behnke. Den 8. februar 2006 fandt en høring sted på Christiansborg om netop tvangsbortadoption, arrangeret af Tom Behnke. Seks forskellige eksperter gav deres bud på, hvordan man bedst kan indføre mulighed for tvangsbortadoption, og belyste fordele og ulemper ved indgrebet. Hensigten var at klæde politikerne bedst mulig på forud for en lovgivning på området. "Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal lovgive. Nu har vi indhentet viden og vi diskuteret længe nok. Nu er det på tide at træffe en beslutning," siger Tom Behnke og fastslår: "Tvangsbortadoption kan være en drastisk udvej for de biologiske forældre, men de har haft deres chance. Barnet har én eneste chance for en god start på livet, og den skal vi gribe, mens vi kan." Dette er en automatisk e-mail fra Det Konservative Folkeparti. Du kan ikke svare til denne e-mail adresse, men kontakte partiet på [email protected] eller telefon: 33 13 41 40 .............................................................................................................. TILMELDING Kender du nogen, som vil være interesseret i pressemeddelelser fra Det Konservative Folkeparti? Bed dem om at tilmelde sig på adressen: www.konservative.dk .............................................................................................................. AFMELDING Ønsker du ikke længere at modtage disse e-mails, kan du afmelde dig på adressen: www.konservative.dk Har du problemer med at læse denne e-mail. Kontakt organisationskonsulent Henrik Weiglin på [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024