Kort Nyt: Tale til åbningsdebat

Kort Nyt ---------------------------------- 5. okt 06 10:56 Tale til åbningsdebat Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass-Larsens ordførertale til folketingets åbningsdebat: Det talte ord gælder Det er kontrasten som regeringen ikke forstår. Kontrasten mellem at have holdt den dyreste ferie med familien nogen sinde, nydt den i fulde drag ud, og så komme hjem og aflevere ungerne i en nedslidt skole. Eller en børnehave hvor der mangler ansatte. Hvor der er for lidt plads. Hvor der tales om nedskæringer og diskuteres hvor kvaliteten skal sænkes. Den kontrast bryder danskerne sig ikke om. Og når man oplever, at kommuner i fuld alvor diskuterer "afvisiteringer" - altså at ældre mennesker, som hidtil har fået praktisk hjælp, nu skal fratages denne, fordi der ikke er råd, mens man selv samtidig har investeret i sin 2 generations fladskærm og købt en endnu større bil. Så er det en kontrast som danskerne ikke forstår, og bryder sig om. Når undersøgelser viser, at 80.000 mennesker bliver syge af at ligge på hospitalet, fordi der bl.a. ikke bliver gjort nok rent, mens vi samtidig har tusinder som er ledige og ville kunne opfylde jobbet. Så er det også en kontrast, som danskerne ikke forstår. Disse kontraster skyldes en eneste ting: regeringens økonomiske politik. Fra begyndelsen af denne regerings tid har det været dens målsætning, at væksten i den offentlige service kun skulle være meget beskeden. Målet har været - og er fortsat - at den andel, vi som samfund bruger til den fælles offentlige service, skal falde fra år til år. Målet er at spare op til skattelettelser. Der skal være mere privat og mindre fælles. Statsministeren har sagt det, finansministeren har sagt det, beskæftigelsesministeren har sagt det og senest har det Konservative landsråd bekræftet det. Skattelettelser skal gives - og inden næste valg, hvis man skal tro de Konservative. Et højt tempo for det private - et lavt tempo for det fælles, det offentlige. Og med den strategi vil kontrasten mellem det private og det offentlige øges. Og apropos tale om økonomisk ansvarlighed - hvorfor er det lige, at det er økonomisk ansvarligt, at gennemføre en skattelettelse til 10 mia. kr. inden næste valg, når det er uansvarligt, at bruge 3 mia. kr. mere til kommunerne? Overfor det, fremstår der en anden mulighed. En mulighed for - som tommelfingerregel - at give en ligelig andel til det offentlige såvel som det private. At sørge for at der er orden i velfærden, før man begynder at udlove skattelettelser. For os er kursen klar: vi socialdemokrater vælger velfærd! Før sommerferien indgik vi i en bred aftale om velfærdsreformer. En aftale vi er glade for. En aftale som rækker langt ud i fremtiden, og som sikrer en nænsom men nødvendig udvidelse af arbejdslivet, og en aftale som indeholder en lang række socialdemokratiske fingeraftryk. Her er der især grund til at fremhæve forebyggelsesfonden med 3 mia. kr., der skal bruges til at sikre et bedre arbejdsliv for os alle, investeringer i erhvervsskoler og øvrig uddannelse så ALLE unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi har med velfærdsaftalen sikret en langsigtet økonomisk holdbar kurs for Danmark. Socialdemokratiet påtager sig gerne et økonomisk ansvar - også selvom det ikke altid er lige populært, og vil også gøre det fremover på både den korte og lange bane, hvis der skulle være behov herfor. *** I Socialdemokratiet er vi ambitiøse på vegne af fællesskabet. Vi tror på, at et stærkt fællesskab også er vejen til, at løse fremtidens udfordringer. I Socialdemokratiet vil vi: * Daginstitutioner med garanti for både pasning og udvikling. Vi ved, at børnenes første leveår er særdeles afgørende for resten af deres liv. Vi ved, at dygtige pædagoger, medhjælpere og gode fysiske rammer giver trivsel til ungerne og tilfredse børnefamilier. Det vil vi investere i - derfor har vi forslag om bedre fysiske rammer, om bedre efteruddannelse til personale, gratis mad til de yngste børn og konkret hjælp til udsatte børn. I Socialdemokratiet vil vi: * Skoler, som giver alle børn muligheder for at udnytte deres chancer i tilværelsen fuldt ud. Børn er forskellige, og kunsten er, at give barnet den bedst mulige udvikling - uanset hvilket talent og interesse barnet har. Desværre har det tilsyneladende stadig lange udsigter med, at få bugt med den negative sociale arv. Skolen er det ubetinget bedste sted, vi kan gøre det. Og at det kan lade sig gøre, ser vi til alt held beviser for dag efter dag i den danske folkeskole, hvor lærere gør en forskel, når de får plads, rammer og mulighed for det. Derfor vil vi give skolen disse gode rammer, og derfor har vi forslag. til bedre folkeskoler, med vægt på god efteruddannelse, forsøg med helhedsskoler og madordninger Ungdomsuddannelser giver vi et kvalitetsløft og det samme med videregående uddannelser. I Socialdemokratiet vil vi: * En god ældrepleje, så de ældre ikke længere skal frygte at blive svigtet, når de bliver gamle. Allerede i dag bliver der udført et stort og flot arbejde af de mange ansatte, men kvaliteten kan blive endnu bedre. Rammerne og ambitionsniveauet bestemmes centralt, og her vil vi afsætte midler. bl.a. til at sikre nationale minimumsstandarder. I Socialdemokratiet vil vi: * Sygehuse, der ikke er plaget af ventelister, og med behandling i verdensklasse, samt en langt bedre forebyggelsespolitik end vi oplever i dag. Det er helt urimeligt, at børn og unge skal vente i nogle tilfælde op mod 48 uger for at komme til psykiatrisk forundersøgelse, når de har ondt i sindet. Det er for ringe. Det er også uantageligt, at over 80.000 mennesker som tidligere nævnt bliver syge af at komme på sygehuset, bl.a. fordi der ikke bliver gjort ordentlig rent. Derfor har vi afsat midler til blandt andet bedre forebyggelse, en national hygiejneplan og til igangsættelsen af en behandlingsgaranti for mennesker med psykiske lidelser. I Socialdemokratiet vil vi: * Et bæredygtigt Danmark, hvor vækst og miljøbeskyttelse hænger sammen. Det er muligt at få en stadig højere levestandard, uden at det går ud over vores fælles miljø. Det er endda muligt, at bruge investeringer i miljøet til at skabe arbejdspladser og dermed vækst for det danske samfund. 90 ernes investeringer er et synligt bevis herpå - regeringens passivitet og nedskæringer på energiinvesteringerne i de sidste 5 år er et skammeligt eksempel på uansvarlig politik. Derfor vil vi afsætte midler til miljøinitiativer og over 10 år afsætte 5 milliarder kroner ekstra til forskning og udvikling af nye teknologier og produkter indenfor energieffektivisering og VE-teknologi. *** Nu er devisen fra borgerlig side altså, at der ikke er råd. I et samfund, hvor det offentlige forbrug i 2006 er på godt 400 mia. kr. - og hvor det private forbrug er på knapt 800 mia. kr. - der er det nu, hvis man skal tro VK-partierne, uansvarligt og vil føre os til sammenbruddets rand, når Socialdemokratiet foreslår, at bruge 3 mia. kr. mere på den offentlige service. Vi har et statsoverskud på 80 mia. kr. - og 60 mia. kr. til næste år. Vi foreslår ikke, at statskassen åbnes på vid gab - blot at der bruges 3 mia. kr. ekstra på den kommunale service næste år. Det er der råd til! Vi har stadig mange ledige - 120.000 - og mange deltidsbeskæftigede, som gerne vil arbejde mere. Vi har en offentlig sektor, hvor nedslidningen er høj, og hvor mange går tidligt på pension. Der er mennesker nok til, at vi både kan undgå nedslidning og forbedre velfærden. Der er fremtid i fællesskabet, hvis vi vil. Det kan gå to veje; mere privat eller mere fælles. For os er valget klart - vi vælger velfærden. *** Men der er også fortid i fællesskabet. For tiden foregår der en løjerlig debat i borgerlige kredse om det at være borgerlig. Det er som om, de borgerlige helst ikke vil være ved, at de er borgerlige. Og forvirringen lader til at være total. Hvis man nu var ung VU er og skulle på politisk grundkursus og så på samme tid forholde sig til udsagn som: "..at borgerne i velfærdssamfundet er reduceret til tæmmede og lydige sociale dyr?præget af en ynkelig slavenatur" og: "?vi for længst har forladt tanken om, at den offentlige sektor begrænser den enkeltes udfoldelse. Ja, jeg vil nærmest påstå det modsatte. Der er masser af eksempler på, at vi igennem den offentlige sektor skaber mere frihed" ville man så ikke blive lidt forvirret? Især fordi der er tale om udsagn fra en og samme mand. Skrevet og sagt med få års mellemrum? Hvad i alverden skal de tro, de stakkels VU ere eller andre V-folk eller V-vælgere? Og tænk om de havde meldt sig ind som overbeviste liberalister? Her er der virkelig nogen, som ærlig talt kan føle sig dårligt behandlet! Og så kan de tilmed på kursus 2 måske blive udsat for en ny borgerlig historiebog, hvor forfatterne hævder, at velfærdssamfundet faktisk er de borgerliges og slet ikke socialdemokratisk. Man forstår faktisk godt, at VU er mere kendt for deres fester end deres politik. *** Velfærdssamfundet er et socialdemokratisk/radikalt projekt som er opbygget på trods af Venstre. Partiet Venstre har kæmpet imod velfærdsmodellen. Fra start til slut. Med højdepunkter som statskuppet i 1920, hvor V støttede kongens fjernelse af regeringen Zahle. V mente, at Socialreformen fra 1933 - var udtryk for "en demoraliserende understøttelseslovgivning", som V da også brugte den tyske besættelse til at rulle tilbage! Med indførelsen af Folkepensionen i 1956 - som V helst havde stemt imod - begyndte V at tale om, at "formynderstaten" ødelagde samfundet, og så sent som i marts 1998 førte V i øvrigt valgkamp på, at "velfærdsnarkomanien, som al anden narkomani er vanedannende". Senere meldte V så pludseligt, at man bekendte sig nu uforbeholdent til "det grundlæggende princip, der ligger i den skandinaviske velfærdsmodel". Hvad skyldes mon omvendelsen, og er den nu ægte og reel? Tja, det sker jo, at der her og der er en yngre Venstremand, der overtræder det liberalistiske brøleforbud og stikker en pind i hjulet på omvendelsesprocessen. Men lad os da nu og her konstatere og kvittere for, at den socialdemokratiske samfundsmodel, velfærdssamfundet, med reguleret markedsøkonomi og en stor fælles offentlige sektor er den reelle vinder i kampen mellem kommunismen, fascismen, liberalismen og konservatismen. Det konstaterer vi med stolthed og tilfredshed i Socialdemokratiet. Men hvor efterlader det så borgerligheden? Har man også her kapituleret endeligt, og frasagt sig markedet, de frie kræfters frie spil, den stærkes ret, vind eller forsvind, tanken om at være sin egen lykkes smed, minimalstaten og alle de andre liberalistiske dyder? Næppe. Helt inderst inde. Men taktisk og på overfladen har man tilsyneladende kapituleret til fordel for det socialdemokratiske velfærdssamfund. Og hvad gør man så? Hvad er så drivkraften? Det er en beskeden - men bevidst - målsætning om, at gøre det private lidt større end det offentlige år for år. At sørge for, at kvaliteten langsomt drænes i de offentlige serviceydelser og bliver erstattet af private løsninger. Hertil indskrænker borgerligheden sig til nu om dage - og her er man så gået på grund! Ikke engang den dosis borgerlighed vil befolkningen have. Statsministeren kan lige så godt erkende det: han har mandat til at være forvalter i det socialdemokratiske forsamlingshus - og ikke en tøddel mere! *** Men Statsministeren og hans regering er ikke en god forvalter. Viljen, visionen og kærligheden til projektet skal helst være til stede. Gusten taktik bliver aldrig en troværdig erstatningsvare. Og det er for gustent og for skummelt, når man vinder et valg på at skære ned på U-landsbevilllingerne for så 5 år efter at holde rørende taler om de fattige i Mali. Og det er for gustent og for skummelt, når man først massakrerer miljø og energiområdet for så 5 år efter at holde rørende taler om det vigtige i at investere i energi og miljø. Man kan designe sig til megen en ny holdning, men man kan ikke snige sig udenom ansvaret for sine egne handlinger. *** Og her kunne man så begynde med, at forvalte de problemer, som man selv har skabt. * Hvorfor ikke indrømme, at man har lavet en kæmpe kommunalreform, der skal betales af nedskæringer i nogle år, indtil mulige gevinster viser sig? * Hvorfor ikke erkende, at udligningsreformen er indrettet således, at de rigtige tal var skjulte til lige efter lovenes vedtagelse, så pengene alligevel ikke kom til de trængte kommuner? * Hvorfor ikke tilstå, at væksten i økonomien til offentlig velfærd er lavere end nogensinde? Regeringen og Dansk Folkeparti ligger som de har redt; de har selv talt forventningerne til velfærden op, samtidig med at det skulle foregå med en lav vækstramme og skattelettelser. Vi og andre fortalte, at det ikke kunne lade sig gøre. Andre, f.eks. KL s formand V-manden Erik Fabrin, formulerer det således: " Den stramme udgiftspolitik er regeringens valg. Men det er ikke lykkedes den at begrunde valget, så borgerne også synes det er i orden. Og regeringen kan ikke både stå for en stram udgiftspolitik og samtidig dele milde gaver ud til befolkningen". Nu kommer virkeligheden buldrende, og den lader regeringen til at være dårlig til at forvalte. * Først var der slet ikke nogen problemer, velfærden havde det godt, og de folk som protesterede tog fejl. * Så var der alligevel for mange, f.eks. Venstreborgmestre, der nu nok mente, at den var gal fat, og så havde man givet penge til velfærd. * Så var det hele et komplot fra fagbevægelsens side garneret med ulækre alliancer. * Så var navngivne borgmestre at sammenligne med "tvetungede imamer". * Så var alle dem, som strejkede, slet og ret socialister og sædvanlige professionelle ballademagere. Regeringen er på hælene - oppositionen er i front - det er den politiske status ved folketingets åbning oktober 2006. Læs hele talen i pdf-version her:åbningstaleHSL.pdf ------------------------------------- STØT OS - KØB EN AKTIE (http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=65970) WWW.SOCIALDEMOKRATERNE.DK (http://www.socialdemokraterne.dk) AFMELD/TILMELD (http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=newsletter.list) ------------------------------------- Du har valgt at abonnere på socialdemokraternes nyhedsbrev Kort Nyt med denne adresse: [email protected]. Hvis du vil ændre dit abonnement kan du klikke på dette link: http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=newsletter.list

Har du politiske spørgsmål til noget af det, du har læst i Kort Nyt så kontakt da venligts Socialdemokraterne på Christiansborg (AIA) på tlf: 3337 41 75

Har du redaktionelle spørgsmål eller kommentarer send da venligst en mail til [email protected]

Har du tekniske spørgsmål så send venligst en mail til [email protected]

-------------------------------------