Kræftens Bekæmpelse roser Regionernes kræftplan

Dokumentation
Kræftens Bekæmpelse roser Regionernes kræftplan Kræftens Bekæmpelse jubler over, at kræftpatienter med den mest alvorlige prognose nu kan se frem til, at komme til på sygehusene indenfor 48 timer. Den korte ventetid vil redde liv og bør brede sig til også at gælde andre kræftområder - og andre livstruende sygdomme. Kræftens Bekæmpelse roser Regionernes kræftplan Presseklip Kræftdirektør trækker sig Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed trækker sig fra sin bestyrelsespost i aktieselskabet Aros Applied Biotechnology. Selskabet ejes af professor Torben Ørntoft fra Skejby Sygehus. Ørntoft er den forsker som får næst flest forskningskroner fra Kræftens Bekæmpelse. Arne Rolighed er i den forbindelse blevet kritiseret for, at hans bestyrelsespost i Ørntofts selskab sætter ham i en dobbeltrolle. Arne Rolighed afviser at have en dobbeltrolle idet forskningsbevilingerne fra Kræftens Bekæmp else sker gennem Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, som er sammensat af uvildige forskere og uafhængigt af foreningens politiske ledelse. - Jeg har ikke indflydelse på uddelingen af penge, jeg deltager ikke engang i møderne om det. Og jeg har ikke nogen økonomisk interesse i selskabet (Aros), siger Arne Rolighed til Ritzaus Bureau, men han erkender alligevel, at sammenhængen kan se uheldig ud. Derfor vælger jeg også at trække mig. Alene af hensyn til kræftsagen, understreger han. Jyllands-Posten 20-08-2007 Sygehuse: Hovedstad tvivler på kræftplan Der er gået valgkamp i debatten om akut behandling af kræft, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S). Hun frygter, at regionerne og Christiansborgpolitikerne har lovet borgerne for meget. Den politiske leder af landets største region sår nu alvorlig tvivl om, hvorvidt det er realistisk at indføre akut behandling af kræftpatienter i det tempo, som regeringen og Danske Regioner har lovet. - Jeg er meget bekymret for, om det kan lade sig gøre«, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), der som regions rådsformand i hovedstaden er ansvarlig for kræftbehandlingen i København og omegn. Mangel på læger, sygeplejersker, apparatur og bygninger er ifølge Vibeke Storm Rasmussen store udfordringer, der kræver en langsigtet plan med kortlægning af, hvad der skal til for at fjerne ventetiden. For eksempel mangler der ifølge kræftlægernes selskab 40 skannere og flere hundrede røntgenlæger og radiografer for at nedbringe ventetiden på skanning til to uger. Politiken 19-08-2007 Scanning uden ventetid Et privathospital i Hellerup nord for København har taget konsekvensen af de lange ventetider i det offentlige system og tilbyder her-og-nu-scanning for kræft. Spring ventelisterne over og bliv scannet for kræft med det samme. Sådan lyder tilbudet fra privathospitalet Center for Rygkirurgi i Hellerup. Hospitalet har indkøbt en ekstra såkaldt MR-scanner, som bl.a. bruges til at diagnosticere kræftpatienter. Ifølge overlæge på privathospitalet Svend Erik Børgesen var der akut brug for scanner nummer to. - Vi var nødt til at anskaffe en til, for vi kunne slet ikke dække behovet med kun én. Der er et kæmpe behov for scanninger, og vi ved, at det offentlige har svært ved at følge med, siger han. En nylig opgørelse fra Sundhedsstyrelsen afslørede ventetider på mellem 30 og 212 dage for kræftpatienter, der skal MR-scannes, inden de kan få den rette behandling. For ca. 4.000 kr. og op kan patienter med privat sygeforsikring eller god økonomi smyge sig uden om den i værste fald livsfarlige ventetid og blive scannet i privat regi. Jyllands-Posten 20-08-2007 Lufthavn på vej mod røgfrihed Rygeregler. Københavns Lufthavn har opført fire rygerum, så røgglade passagerer trods nye rygeregler stadig kan tænde en smøg i lufthavnen. Også SAS har sikret rygefaciliteter. På længere sigt vil lufthavnen dog gerne være helt røgfri. Hvis du ynder at dulme nerverne med en smøg , før du sætter dig i et fly, så er der godt nyt: Københavns Lufthavne har bygget fire nye rygerum, så de 21 mio. årlige passagerer kan få sig en smøg uden at bryde rygereglerne eller generer deres mindre røgglade medpassagerer. En årsag til, at vi vil fastholde rygemuligheden er, at 30 procent af vores passagerer er transferpassagerer, der har fløjet langt og skal videre med et nyt fly. Dem vil vi gerne tage hensyn til, samtidig med, at de øvrige passagerer ikke bliver udsat for ufrivillig røg,« siger kommunikationsdirektør Anette Haaning. Ud over de fire rygerum kan lufthavnens partnere, dvs. flyselskaber, biludlejere og rejsebureauer, selv bestemme, hvordan de håndhæver de nye rygeregler. Den største kunde, SAS, har valgt at f astholde muligheden for rygning i sin lounge. Berlingske Tidende 20-08-2007 Med venlig hilsen Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Klik her for at afmelde dig Nyhedsbrevet Klik her for at skifte til text e-mails Klik her for at oprette en profil

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024