LA's seneste pressechef rykker over til Go' aften Danmark
Efter Liberal Alliances nedgang til det seneste valg har partiets pressechef fået job som redaktionschef på Nordisk Film.
![Flora Juul Holst](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5199-flora-juul-holst-2-48.jpg)
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentEfter Liberal Alliances vælgerlussing går parties seneste pressechef, Line Ernlund, tv-vejen. Hun skal nemlig være redaktionschef på Nordisk Film, hvor hun fremover producerer programmet Go' aften Danmark.
Det skriver Policywatch.
Det er med et positivt sind, at hun træder ind i sin nye bane:
"Glæder mig vanvittigt meget til at lave tv igen. Fortælle historier. Arbejde med udvikling og engagement. På et af de stærkeste brands – nemlig Go' aften. Og ikke mindst at gøre det i samarbejde med en række af de dygtigste tv-folk," skriver Line Ernlund på sin Linkedin-side.
Før sin LA-karriere var Line Ernlund journalist og redaktør på TV 2 Sporten og studievært på TV 2 Nyhederne. Derudover har hun været journalist på TV3 og DR og redaktionschef på BTMX.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/7079/line-ernlund.jpg)