Medlemmer kritiserer Folketinget for lukkethed

NYHED: Veteranen Ole Stavad (S) frygter, at "uberettiget lukkethed" skaber afstand mellem Folketinget og borgerne. Reaktionen kommer, efter at Folketinget har nægtet pressen aktindsigt i, hvem der modtager boligstøtte.
Ole Hall

Vi står jo på Folketingets talerstol og skælder ud på dem, som ikke overholder landets love og regler. Så virker det ikke særlig moralsk, at vi ikke selv vil vise, om vi overholder reglerne.

Birgitte Josefsen
Medlem af Folketinget (V)
Fakta
I en rundspørge over e-mail til samtlige medlemmer svarer 40 tilbage. Undersøgelsen er dermed ikke repræsentativ.

32 mener, at Folketinget bør udlevere en liste over de medlemmer, der modtager boliggodtgørelse. 6 mener, at en sådan liste ikke bør udleveres.

25 mener, at Folketinget generelt bør følge principperne i offentlighedsloven. 10 mener, at det skal Folketinget ikke.

De svarede: V: 5, S: 13, DF: 7, R: 2, K: 4, SF: 6, EL: 1, 2 ønskede ikke at oplyse partifarve.

”Folketingspolitikere er offentligt ansatte, og der er ikke noget ved deres funktion, der gør, at de bør undtages offentlighedsloven. Og slet ikke set i sammenhæng med, at kommunalpolitikere jo ikke er undtaget,” pressejurist Henriette Vignal-Shjøth i seneste udgave af Altinget | Christiansborg.


Kilde: Altinget
Medlemmer af Folketinget kritiserer deres parlament for lukkethed.

”Jeg er helt uforstående over for, at man har nægtet at udlevere oplysninger om, hvilke medlemmer der modtager boliggodtgørelse,” siger socialdemokraten Ole Stavad.

Det sker, efter at Folketinget for nylig afviste at give Altinget aktindsigt i medlemmers boliggodtgørelse. Stavad bakker således op om sidste uges kritik fra to pressejurister.

”Der er tale om oplysninger, som jeg har svært ved at se vil kunne misbruges til skade for nogen. Tværtimod medfører lukkethed om den slags spørgsmål en helt berettiget kritik, som i sidste omgang er med til at skabe afstand mellem Folketing og borger og på et helt uberettiget grundlag at kaste et odiøst skær på medlemmer af Folketinget,” siger Stavad, der har været medlem af Folketinget i 26 år.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024