Mejdahl foreviget foran kirke og marker

OFFICIELT PORTRÆT: Folketingets portræt af sin tidligere formand Christian Mejdahl afsløret - Peter Martensen har malet den kristne bonde i mørk jakke midt i hans nordjyske hjemstavn.
Peter Martensen har malet den kristne, tidligere folketingsformand og bonde midt i hans nordjyske hjemstavn. "Dit poetiske væsen gjorde mit arbejde let", sagde maleren ved afsløringen.
Peter Martensen har malet den kristne, tidligere folketingsformand og bonde midt i hans nordjyske hjemstavn. "Dit poetiske væsen gjorde mit arbejde let", sagde maleren ved afsløringen.Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk
Rasmus Nielsen

Folketinget afslørede i dag det officielle portræt af sin tidligere formand Christian Mejdahl (V). Det er malet af kunstneren Peter Martensen (født 1953), der også kendes i huset fra sit portræt af en anden tidligere formand, Erling Olsen (S).

Portrættet er vellignende og loyalt over for Mejdahl, der er foreviget foran en hvid flade i højre side, der kan læses som en kirkegavl, og åbne marker i venstre sider, der peger hjem mod Mejdahls nordjyske rødder.

"Det er et af vores bedre billeder," sagde Folketingets næstformand Svend Auken (S) til Mejdahls kone Eva, der rettede ham: "Det er det bedste!".

Mejdahl er fastholdt i mørkt tøj, der både leder frem mod de officielle pligter i Folketinget og det pæne søndagstøj ved kirkegang. I hånden holder han en tyk bog, der signalerer en bibel, til nød en salmebog...

Du vil overgå som den formand, der kom, lyttede, handlede - og i det stille optrådte som en politisk hædersmand.

Thor Pedersen
Folketingets formand (V) - om sin forgænger Christian Mejdahl

"Men det er nu Folketingets forretningsorden, jeg har tænkt på", siger Peter Martensen. Mejdahl har siddet model fem gange for kunstneren i dennes sommeratelier i Odsherred.

Peter Martensen sagde efter afsløringen, at "Mejdahl har et poetisk væsen, der gjorde opgaven nem fra starten. Jeg ville først male dig i landmandstøj - Folketinget har så mange habitter -  men du ville gerne være i habit. Det viste sig at være en foræring, hvor personen står som kontrast til kirken og marken."

Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk

Mens Martensen malede Erling Olsen i én farve, brunt blandet op med hvidt, er større dele af paletten tager i brug med Mejdahl - maleriet er dog stadig holdt i en forholdsvis nedtonet skala. Erling Olsen-portrættet er kunstnerisk mere dristigt end Mejdahls, der til gengæld er rørende i sin loyalitet over for bonden, politikeren, hans egn og tro.<br>

<img align="left" src="@nyimg=4385@" /><i>Statsministerparret var med ved afsløringen i dag.(foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk).</i><p />

Folketingets nuværende formand Thor Pedersen (V) indledte med varme ord om sin forgænger og partifælle:

"Du vil overgå som den formand, der kom, lyttede, handlede - og i det stille optrådte som en politisk hædersmand."

M;ejdahl selv var i vanlig stilfærdig stil:

"Tak til Folketinget for at spendere sådan et værk. Peter - tak fordi du har fanget personen, som spiller godt sammen med symboler."

Uden for samtaleværelset stod formands-chaufføren, der savnede én ting på portrættet af sin tidligere chef og passager:

"Emblemet for Y-man, den der verdensomspændende organisation".

Hvem ved - måske sniger maleren sig ind på Christiansborg en dag og maler lige dét sympol til. Det ville Mejdahl sikkert ikke være ked af. Forholdet til troen står øverst.

Vælger selv kunstneren
Såvel tidligere statsministre som tidligere folketingsformænd får deres malede portræt hængt op centralt i Folketinget. De bestemmer selv - inden for visse kunstneriske kvalitetsrammer -  hvem der skal male dem. Og Folketinget betaler for maleriet, der typisk koster 80 til 120.000 kr.

Peter Martensen har i øvrigt også malet tidligere statsminister Poul Hartling (V) til Frederiksborg Museet.<br>

<img align="left" src="@nyimg=4386@" /><i>Efter afsløringen deltog også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sammen med Folketingets Præsidium og partiernes gruppeformænd i en god frokost med modellen og hans maler.</i>

Dokumentation

DOKUMENTATION: Det sagde kunstneren Peter Martensen ved afsløringen.

"Det har været en meget behagelig oplevelse at arbejde sammen med Chr. Mejdahl i forbindelse med udførelsen af portrættet. Jeg besøgte Chr. Mejdahl i forsommeren i Vindblæs, hvor han viste mig rundt i sin hjemegn i Himmerland lige syd for Limfjorden. Vi så blandt andet gården, kirken, landskaberne og den gamle skole.

Portrættet er malet i mit sommerhus i Odsherred, hvor Mejdahl har siddet model fire gange tre timer. Det viser Mejdahl som det beskedne, retskafne og troende menneske, han er. Jeg har valgt at have landskabet med, samt en hvid mur på billedet bag Mejdahl - (det kunne være en kirkemur). Mejdahl holder Folketingets forretningsorden i hånden, og størrelsen er omtrent den samme som en salmebog. Så der er disse associationer i billedet.

Samtidig har billedet en farveholdning, der er frisk og klar, så tanken om lys, luft, og udendørsliv betones. Mejdahl er skildret i sit embedstøj, hvid skjorte, slips og sort habit, men i sin hjemegns omgivelser, således at man fornemmer et menneske, der nok har haft den fremtrædende position som formand for Folketinget, men samtidig også landmand og et menneske med stærk tilknytning til egnen omkring Løgstør."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Mejdahl

Fhv. MF (V), fhv. formand for Folketinget, fhv. borgmester
landbruger (Hammerrum Landbrugsskole 1962)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024