Nedslag i mandatprognose: K-ministre på vippen
PROGNOSE: Selvom Konservative står til at få samme antal mandater som ved folketingsvalget i 2015, står samtlige af partiets ministre ikke til at genvinde deres plads. En DF-profil ser også ud til at miste sin plads i Folketinget.
Emma Qvirin Holst
JournalistHvis der var valg i dag, er det ikke sikkert, at Konservative ville få genvalgt alle sine ministre.
Det viser en ny geografisk prognose for, hvor partiernes mandater vil falde ved et valg lige nu.
Prognosen er udarbejdet for Altinget af professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet på baggrund af næsten 11.000 gallupinterviews hvert kvartal.
Altingets geografiske prognose
Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne og en geografisk prognose med mandatfordelingen for Altinget.
I denne prognose indgår der 10.849 gallupinterviews fra fjerde kvartal af 2018. Heraf er der lavet en geografisk prognose for hver af landets ti storkredse, hvilket betyder, at for Københavns Storkreds indgår der cirka 1.513 interviews i prognosen. Det giver en statistisk usikkerhed på to procentpoint for de store partier i storkredsen, men vægtningen mod Altingets kvalitetsvægtede snit af målinger betyder, at den usikkerhed reelt er mindre end to procentpoint.Herefter udregnes fordelingen ud fra valgloven, og her er de første mandater meget sikre, mens de sidste er mindst sikre, da meget få stemmer kan afgøre, at de falder et andet sted. Det betyder blandt andet også, at valgkampen kan være med at flytte nogle af de få stemmer og ændre det øjebliksbillede, som prognosen viser.
Denne artikel må kun citeres efter reglerne om god presseskik og med klar angivelse af Altinget som kilde.
Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen professor Kasper Møller Hansen for Altinget.