Nikolaj Bøgh afløser Barfoed
Den tidligere rådgiver for socialminister Henriette Kjær (K), Nikolaj Bøgh, stiller op til Folketinget ved næste valg. Han stiller op i Lars Barfoeds tidligere kreds, Frederiksberg.
![Sara Ridder](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4813-sara-ridder-2-48.jpg)
Sara Ridder
RedaktionsassistentFrederiksberg Konservative Vælgerforening har torsdag aften valgt, hvem der skal overtage Lars Barfoeds plads som kredsens konservative folketingskandidat. Nikolaj Bøgh, der er rådgiver i JKL og medlem af kommunalbestyrelsen, overtager Barfoeds plads.
På sin Facebook-proil skriver Nikolaj Bøgh:
”Meget stolt nyvalgt konservativ folketingskandidat på Frederiksberg. Folketinget mangler i høj grad Frederiksbergs konservative stemme og fokus på de værdier, der er så grundfæstede hos os. Jeg glæder mig til at gå i gang med arbejdet med igen at sikre Frederiksberg-konservatismen en plads på Christiansborg."
Nikolaj Bøgh er i den konservative gruppe på Frederiksberg medlem af kommunens undervisningsudvalg, kultur- og fritidsudvalg, arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalg, by- og miljøudvalg samt børneudvalg. Han er desuden formand for By- og Pendlercykelfonden og er ansat som rådgiver i kommunikationsvirksomheden JKL.
Han har tidligere arbejdet som chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og som særlig politisk rådgiver for socialminister Henriette Kjær (K).
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/3775/nikolaj-boegh.jpeg)
Nikolaj Bøgh
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/16/lars-barfoed.jpeg)