Ophedet samråd om kritiseret jobopslag fra Kulturministeriet: ”Det kan godt være, ministeren bliver vred på Venstre. Sådan er det jo”
Ane Halsboe-Jørgensen afviste på et samråd indkaldt af Venstre, at Kulturministeriet med et kritiseret jobopslag søgte en ekstra særlig rådgiver til ministeren.
Maja Hagedorn
RedaktionschefLige præcis én ting kunne både kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Venstre blive enige om på onsdagens samråd i Kulturudvalget:
Et neutralt embedsværk er afgørende for et velfungerende dansk demokrati.
Men så rakte enigheden heller ikke meget længere. Ministeren var nemlig kaldt i samråd for at forsvare et konkret jobopslag i Kulturministeriet, som ifølge Venstre er ”endnu et eksempel på”, at den socialdemokratiske regering ”flytter grænserne for embedsmændenes rolle”.