Partiernes medlemsflugt må stoppes

Af Rasmus Nielsen
Chefredaktør 

PROFESSIONELT FAVNTAG MED livet på Christiansborg kan få kyniske overtoner, hvis man ikke passer på. Engang udbrød en ledende partifunktionær fra et nuværende regeringsparti:

- Partimedlemmmer? De er gode én gang om året, når de betaler kontingent. Ellers er de bare i vejen. 

For 50 år siden toppede partiernes medlemstal med omkring 600.000 mod kun en fjerdedel i dag. Mens eksempelvis Venstre er stormet frem i vælgertilslutning siden valget i 2011, er medlemstalllet endnu engang skrumpet - fem procent eller netto godt 2.000 medlemmer på bare ét år.

Partierne har en fælles interesse med de demokratioplysende medier i at blive ved med at opmuntre vælgerne til at bekende deres parlamentariske tro ved at melde sig under en af partifanerne.

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

Bliver det en tung oplysning for den nye partisekretær at meddele ved landsmødet i den kommende weekend? Eller er Claus Søgaard-Richter nærmest lettet over, at der så er færre at dele magten med? Færre til at bøvle med opstillinger og indstillinger?

Partierne er ikke længere standsgrupper, hvor bønder, arbejdere eller direktører som en selvfølge melder sig ind. Men det er fortsat disse uformelle private foreninger, som end ikke grundloven nævner, der styrer demokratiet. Og derfor er legitimitet i form af medlemmer helt afgørende. 

Så hvad enten medlemmer er en økonomisk fordel eller står i vejen for de aktives udelte magt, er der en nedre grænse for, hvor få medlemmer et parti kan have for at score acceptabel parlamentarisk legitimitet.

Med 42.000 betalende medlemmer - Socaldemokraterne har omkring 45.000 - er det klart, at Venstre med god ret fortsat kan siges at have folkelig rod. Men det må give panderynker i den liberale landsorganisation, der hylder det individuelle initiativ, at så mange vil stemme på liste V, men så få bliver ved med at betale det personlige partikontingent.

Partisekretæren forklarer Altinget.dk, at ti år i regering har slidt, og at det kan være den ene hovedforklaring på, at medlemmer smutter. Det gjorde de nu også glidende i løbet af de ti år med Fogh og Løkke, melder partiets egne medlemsopgørelser. Den anden forklaring lyder mere plausibel, nemlig at kommunalreformens færre kommuner også har ført færre partiforeninger med sig. Dertil kommer selvsagt samtidshistorien megatrend, hvor folk har vendt partierne ryggen og ansigtet til skolebestyrelser, boligforeninger, sociale medier mv.

TO FORSKERE VED Københavns Universitet - professor, ph.d. Kasper Møller Hansen og lektor Karina Kosiara-Pedersen - har hér i efteråret publiceret resultaterne af forårets særdeles omfattende spørgeskema-undersøgelse blandt tusindvis af danske partimedlemmer (læs via link). Lidt af en bibel for partifolk at studere nu. Hér kan partiorganisationerne benchmarke sig med hinanden.

Eksempelvis er der det nok så interessante spørgsmål, hvorfor man melder sig ind i et parti. Tværpartisk anføres valgkamp af omkring hver fjerde som en vigtig anledning. Ofte er det en bestemt politisk begivenhed eller henvendelse fra en partiperson eller en ven, der gør udslaget. Langt sjældnere er det avisannoncer, Facebook eller partiernes hjemmesider, der lokker folk ind i medlemskartoteket.

- Har du inden for det seneste år overvejet at melde dig ud, går forskerne til bidet. Det har hele 43 pct. af SF's medlemmer, hvilket meget godt flugter med den medlemsafgang, partiet har oplevet på det seneste. Dansk Folkeparti ligger helt i bund med kun 6 pct. medlemmer, der overvejer troløshed. I et vægtet snit af alle partier har hvert femte medlem det sidste år overvejet at melde sig ud. Flere S-medlemmer (21 pct.) end V-medlemmer (15 pct.). 

SENEST SÅ VI partimedlemmers afgørende betydning, da to trediedele ved urstemningen valgte en anden formand end hende, et enigt SF-ministerhold havde anbefalet. Det kan man da kalde medlemsdemokrati! 

Forskerne har undersøgt, hvor mange partimedlemmer der i snit er med til at afgøre, hvem der skal stille op. En slags temperaturmåler for partiernes demokratiske basis eller med et fint ord legitimtet. I det vægtede genenmsnit af alle partier var det 147 medlemmer. Færrest hos Radikale med 45 medlemmer - flest i Enhedslisten med 485. 

Uanset hvad må man konkludere, at de danske partier i Folketinget endnu har masser af folkelig legitimitet. 160.000 danskere kan ikke tage fejl, når de vælger at bruge nogle hundrede kroner årligt på at støtte folkestyret med et partikontingent. Og når 147 partimedlemmer i snit er med til at bestemme, hvem der skal stilles op, er det heller ikke tyndt.

PÅ DEN ANDEN side: Det kan ikke blive ved, denne medlemsflugt fra bl.a. landets største parti Venstre. En dag risikerer vi at nå på den forkerte side af en ikke nærmere fastlagt grænse. Derfor har partierne en fælles interesse med de demokratioplysende medier som dagblade, de frie netmedier som Altinget.dk og Avisen.dk samt DR og TV 2 i at blive ved med at opmuntre vælgerne til at bekende deres parlamentariske tro ved at melde sig under en af partifanerne.

I de kommende år bør medierne påtage sig et større medansvar for at få knækket den sivende partimedlems-kurve. Om vi kan.