![Dansk Folkepartis nye gruppeformand, Peter Kofod, er uddannet folkeskolelærer og har været DF's repræsentant i Bruxelles siden 2019.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/263468/103060.jpg)
![Cecilie Fischer](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5469-cecilie-fischer-2-48.jpg)
Cecilie Fischer
RedaktionsassistentPeter Kofod er valgt som ny gruppeformand i Dansk Folkeparti.
Det oplyser han på Facebook.
Den nye titel som gruppeformand betyder en hjemkomst til Danmark for Peter Kofod, der har siddet i Gruppen for Identitet og Demokrati i Europa-parlamentet siden 2019. Han sad i Folketinget fra 2015-2019 og blev genvalgt med 3.875 stemmer ved dette års folketingsvalg.
Den tidligere gruppeformand, René Christensen, tabte et tæt opgør om Dansk Folkepartis ene mandat i Sjællands Storkreds til Pia Kjærsgaard, og det blev derfor nødvendigt at vælge en ny til posten.
Peter Kofod er uddannet folkeskolelærer og har desuden taget Hærens basisuddannelse i telegrafregimentet. Han er én af de blot fem mandater, det lykkedes Dansk Folkeparti at få valgt til Folketinget i denne omgang.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/7951/peter-kofod-poulsen.jpg)