Pia G. frygter halvandet års arbejde er i fare

NYHED: Hvis Venstre vil insistere på at ændre den kommende valgkredsreform, ryger halvandet års arbejde. Man kan ikke ændre på en storkreds uden at andre må følge med, siger Pia Gjellerup (S) forud for høring mandag.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Vi holder jo partiorganisationerne hen i et dødvande, og de skal forberede sig voldsomt på disse ændringer.

Pia Gjellerup (S)
Om konsekvensen af at udskyde valgkredsreformen
Fakta
Høring om valgkredsreformen

  • På grund af kritikken af valgkredsreformen er der i dag mandag høring om den ny valgkredsreform.

  • Arbejdsgruppen, som har haft repræsenteation af alle Folketingets partier, vil her forsvare reformen.

    Læs om høringen nederst i artiklen.

  • Reformen har været førstebehandlet. 29. maj er der deadline for betænkningsafgivelse og for indlevering af ændringsforslag.

  • Det har hele tiden været meningen, at lovforslaget skulle vedtages inden sommerferien. Men hvis tidsplanen ikke holder, kan forslaget ende med at blive udskudt til efter sommerferien.

    Valgkredsreformen skal træde i kraft første januar 2007, så kredsene passer med de nye kommunegrænser.

    Læs forslaget til den nye valgkredsreform og høringssvar: hér


  • Kilde: Altinget
    Tidligere finansminister og gruppeformand Pia Gjellerup (S) sad med i den tværpolitiske arbejdsgruppe, der afleverede en enstemmig indstilling til en ny inddeling af valgkredse.

    Hun har været en af drivkræfterne i arbejdet med reformen og ryster voldsomt på hovedet af ledende venstrefolks indvendinger imod, at de 17 amts- og storkredse erstattes med 10 større storkredse. Venstrefolkene frygter, at kendte og velhavende kandidater vil dominere fremtidige valg.

    Pia Gjellerup afviser overfor Altinget kritikken, fordi Venstre har været rigt repræsenteret i arbejdsgruppen, der udarbejdede reformen. Og hun er mistænksom ved, at venstrefolkene mest fokuserer på inddelingen af Sjælland.

    Hvorfor deler socialdemokraterne ikke venstrefolkenes frygt for en amerikanisering af valgsystemet med de nye større storkredse?

    Dokumentation
    Høring om forslaget til nye valgkredse ved folketingsvalg

    Kommunaludvalget holder en høring om forslaget til nye valgkredse mandag den 15. maj 2006 fra kl. 13.00 til 16.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

    Kommunaludvalget har inviteret Folketingets medlemmer, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, repræsentanter fra de hørte partiorganisationer og valgkredsarbejdsgruppen, som har lavet forarbejdet til forslaget om nye valgkredse, til høringen.

    Høringen tager sit udgangspunkt i oplæg om såvel arbejdet som resultatet af arbejdet i den parlamentariske arbejdsgruppe om nye valgkredse som følge af kommunalreformen. Bl.a. vil formanden for arbejdsgruppen Christian Mejdahl (V) holde oplæg om arbejdet i arbejdsgruppen.

    Derudover vil høringssvarene blive gennemgået.

    Efterfølgende vil der være en paneldebat, hvor bl.a. medlemmer af valgkredsarbejdsgruppen vil sidde i panel. Partierne vil have mulighed for at stille spørgsmål til panelet.

    Baggrundsmaterialet for høringen er: Lovforslag L 222 om forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ny valgkredsinddeling, spærreregler for kredsmandaters fordeling m.v.) med tilhørende bilag og Udvalget for Forretningsordens beretning nr. 3 fra den 15. marts 2006 om nye valgkredse som følge af kommunalreformen. Materialet kan hentes på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk

    Høringen er åben for pressen.

    Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

    Et referat fra høringen vil senere kunne hentes på Folketingets hjemmeside.


    Altinget logoChristiansborg
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Seneste fra Christiansborg

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024