Pia Kjærsgaard: Kan rettidig omhu være overbudspolitik?

Pia Kjærsgaards ugebrev - mandag den 1. oktober 2007 Kan rettidig omhu være overbudspolitik? Den konservative miljøminister Connie Hedegaard opfordrede i sin tale på weekendens konservative landsråd til mådehold på velfærdsområdet - det drejer sig ikke om, hvor mange milliarder, man kan pumpe ud til velfærd. Jeg giver hende kun delvis ret. Velfærd handler om meget andet end penge - men altså stadigvæk også om, hvordan vi finansierer fremtidens store udfordringer - og her savner jeg et konservativt svar, der rækker længere end de sædvanlige plusord, " frihed, ansvar, muligheder." For hvad er de tre værdier uden den lille tilføjelse "tryghed". Den tryghed, det er at vide, at ens ældre pårørende får en ordentlig og menneskelig behandling i hjemmet eller på plejehjemmet. Den tryghed, der ligger i at være sikker på, at der også er tilstrækkeligt med hænder til at omsorg, når det en gang bliver vores tur til at stifte bekendtskab med plejesektoren. Eller i det hele taget den tryghed, det er at vide, at der også i fremtiden er råd til velfærden. Frihed, ansvar og muligheder er heller ikke mulige størrelser uden ordet "solidaritet". Solidaritet mellem generationerne, solidaritet mellem dem, der har meget, og dem, der har lidt. Det danske samfund har i generationer bygget på disse værdier, og det burde de konservative med deres lange historiske traditioner om nogen være klar over. I Dansk Folkeparti nøjes vi ikke med flotte ord på årsmøderne - vi sætter handling bag ordene. Når Folketinget åbner i morgen, vil kvalitetsreformen i den offentlige sektor være et af åbningstalernes store temaer. Det samme vil finansloven for 2008. Et af kravene fra Dansk Folkeparti er, at vi kommer i gang med at løse tidens altoverskyggende problem: Hvordan fastholder vi de ansatte i ældreplejen, og hvordan sikrer vi rekrutteringen af personale i fremtiden. Her er det ikke nok med sådan lidt løs, uforpligtende snak om "frihed, ansvar og muligheder". Nej, vi befinder os i 11. time. Der skal ske noget nu! Ellers kommer vi inden 2015 til at mangle ca. 30.000 ansatte i plejesektoren. Dansk Folkeparti har i tale efter tale, indlæg efter indlæg, gjort opmærksom på, at de ansatte i plejesektoren har for dårlige vilkår. At lønnen slet ikke modsvarer arbejdet. Kristian Thulesen Dahl og jeg oplevede det overalt på vores landsdækkende turné i foråret, og vi gjorde jævnligt opmærksom på det. Men hvis man ikke vil lytte til argumentet om, at vi ikke kan være det bekendt overfor plejepersonalet, så hjælper måske et andet argument: At vi inden for få år står med et uoverstigeligt problem, og at der ikke er noget alternativ til handling her og nu. Dansk Folkeparti har konkret foreslået, at der over de næste fem år tilføres fem milliarder kroner mere til lønninger i den offentlige sektor - i skikkelse af et omsorgstillæg til de lavtlønnede grupper af ansatte, der har med omsorg og pleje af syge og svage grupper at gøre, og det først og fremmest plejepersonalet. Allerede i 2008 vil vi til dette formål have afsat 1 milliard kroner. Og som med alle vore andre forslag til finansloven har vi naturligvis krone for krone peget på den konkrete finansiering. Det har således intet med overbudspolitik at gøre. Det er udtryk for realisme. Hertil kommer en række yderst rimelige krav om en udvidelse af ældreydelsen, flere penge til førtidspensionisterne, en håndsrækning til sygedagpengemodtagere og medicinske patienter - samt bedre kræftbehandling og øget fokus på forebyggelse. I alt er der tale om krav til ca. 4,3 milliarder kroner. Er dette udtryk for overbudspolitik? Nej, det er udtryk for rettidig omhu, hvis vi ønsker at bevare velfærden i dette samfund. Overbudspolitikken overlader vi til Socialdemokratiet, der hver gang Dansk Folkeparti kommer med et forslag, ikke har fantasi til andet end at fordoble beløbet - naturligvis uden at Socialdemokratiet peger på finansieringen. Jeg kan på hele Dansk Folkepartis folketingsgruppes vegne sige, at vi glæder os overordentligt meget til at komme i gang med det politiske arbejde igen. For Dansk Folkeparti er velfærd ikke bare et spørgsmål om kroner og øre - eller et spørgsmål om at overbyde. Nej, det er simpelthen en del af vores opskrift på, hvordan vi bevarer det Danmark, vi alle kender og holder af, som et sammenhængende land. I opskriften indgår også andre ingredienser, blandet andet en stram, men retfærdig udlændingepolitik som forudsætning for velfærden. Jeg har sagt det så tit, men siger det igen: Dansk Folkepartis politik hænger sammen. Der er hverken roderi eller løse ender. Og der er slet ikke tale om overbudspolitik. Derfor er jeg da også tilfreds med, at Connie Hedegaard undlod at nævne Dansk Folkeparti direkte i sin tale på de konservatives landsråd... Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard