Nikolaj L. Simonsen
RedaktionsassistentSimon Andersen er ansat som ny nyhedschef på Radio24syv. Det skriver radiokanalen i dag i en pressemeddelelse.
"Radio24Syv har imponerende på kun to et halvt år vist sig som et markant og nyskabende tilbud til de mange tusinde danskere, der elsker taleradio. Radioen er spillevende, original, debatskabende og ofte sært finurlig og overraskende. Den har forlængst sat nye standarder," siger Simon Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Jeg glæder mig til at være med til at gøre radioen endnu stærkere på nyhedsområdet. Radioens morgenprogram skal være det foretrukne valg for de mange, der ønsker at deres dag skal begynde med engageret og levende radio med nyheder, indsigt, samfund, debat og politik."
Simon Andersen kommer fra en stilling som redaktionschef på BT, og vil sammen med Sara Bro Sæhl fremover udgøre den nye ledelse i Radios24syvs Nyhedsafdeling, som tæller cirka 35 journalister.
Simon Andersen starter på Radio24syv 15. august.
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Simon Andersen
Programdirektør og ansv. chefredaktør, 24syv
journalist (DJH. 1994)