Ramadan-middagens omstridte velgører
![Fethullah Gülen:
Magtfuld islamisk leder, hvis tilhængere har fået større og større magt de senere år. Kritikere beskriver hans mål som en blanding af øget islamisering af Tyrkiet og tyrkisk nationalisme i ottomansk tradition. Avisen Zaman, der er sponsor for ramadan-middagen på Christiansborg, er inspireret af Gülens tanker.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/114088/6818.jpg)
![Erik Holstein](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4535-erik-holstein-2-48.jpg)
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorTorsten Hertig
Den tyrkiske avis Zaman er kommet i søgelyset i Danmark, fordi avisen sammen med SF's Özlem Sara Cekic arrangerer mandagens ramadan-middag på Christiansborg. Fredag blev Zaman således anklaget af B.T. for at være i lommen på den omstridte tyrkiske imam Fethullah Gülen, der siden halvfemserne har været bosat i USA.
En tyrkisk journalist beskrev i B.T. Gülen-bevægelsen som "lige så farlig som andre radikale islamiske organisationer,". Oplysningerne satte et stort spørgsmålstegn ved, om Zaman-folkene var noget, som et dansk folketingsmedlem burde associere sig med. For Zaman er ikke alene medarrangør, men også sponsor for ramadan-middagen i Snapstinget.
Modangreb fra Zaman
Senere på dagen kom en pressemeddelelse fra Zaman Scandinavia, hvor man i kraftige vendinger gik til modangreb, og luftede muligheden for en injuriesag mod B.T. Derudover slog man fast, at Zaman ikke ejes af Fethullah Gülen. Ja, ifølge Zaman Scandinavia er avisen fuldstændig uafhængig, og avisens ønske er blot, "at samle personer fra forskellige grupper af samfundet omkring ét middagsbord".